TV: Hentet i ambulance

Av: Korshøjskolens Oscar Schmidt kom galt af sted

Båren må frem. (Foto: Thomas Jensen)
Båren må frem. (Foto: Thomas Jensen)

Fodbold er en kontaktsport, og skader er desværre en uundgåelig ting i fodboldens verden, selvom vi alle gerne vil være dem foruden.

I dagens kamp mellem C. La Cour skolen og Korshøjskolen endte kampen desværre uheldigt for Oscar Schmidt fra Korshøjskolen. I forbindelse med La Cours 1-0 scoring, allerede efter fem minutter kom han desværre slemt til skade.

Noget galt
Bolden kom ind over fra et indlæg i venstre side. I kamp med en angrebsspiller er der en nærkamp, hvorefter bolden prikkes i mål, og Oscar ligger inde i  målet med store smerter.

Se også: Raketten Rikke  

I første omgang, lignede det bare et sammenstød inde på målstregen, men da Oscar efterfølgende blev liggende derinde, kunne alle folk se at der var noget galt.

For han plejer nemlig ikke at være bleg for at tage imod knubs.

Se også: Toget kørte til sidst  

Hør målscorer fra Korshøjskolen Magnus Mørups kommentarer til dagens sejr, herunder 1-0 scoringen:

 

Hævede knæ
Efter eget udsagn var Oscar blevet skubbet, så han ramte ind i stolpen med det ene knæ og efterfølgende var han desværre også blevet stemplet.

Se også: Stolpe ud  

Begge Oscars knæ var helt hævede, specielt det ene var helt blodsprængt og kunststoffet og kuglerne herpå, var også røget ind i knæet.

Eneste udvej var herefter at tilkalde en ambulance. Der gik lige knap 20 minutter før ambulancen kom, og de blev tilbragt bag hans egen målmand Daniel Rønnov.

Se også: Fandt kræfterne til super-comeback  

Som den afsluttende bemærkning bad Oscar Daniel om at sørge for at de nok skulle vinde alligevel. Som Daniel svarede:

- Vi skal nok vinde, for din skyld, Oscar.

De dystre udsigter på stedet, lød på, at Oscar muligvis havde overrevet sit ene korsbånd. Hvad lægernes endelig dom blev, vides endnu ikke. 

1 af 6 Oscar holdt alligevel humøret højt på trods af situationen. (Foto: Thomas Jensen)
2 af 6 Oscar er i store smerter. (Foto: Thomas Jensen)
3 af 6 Falckredderne tilser Oscar. (Foto: Thomas Jensen)
4 af 6 Ambulancen på vej ind for at hente Oscar Schmidt. (Foto: Thomas Jensen)
5 af 6 Træner i blå, Morten Brøndum har netop forladt Oscar, da han skal styre tropperne fra sidelinjen. (Foto: Thomas Jensen)
6 af 6 Båren må frem. (Foto: Thomas Jensen)