Kragelundskolen havde i bogstaveligste forstand 'fod på det hele', da de suverænt spillede sig i femte runde med de skræmmende cifre 17-0 over Næshøjskolen.
Se kampfakta
Fint første kvarter
Næshøjskolen vidste godt på forhånd, at de ville komme i modvind fra starten. Derfor var pigerne også blevet punket med at spille sikkert og uden chancer i forsvaret.
- De er meget dygtige og jeg har hørt, at de har gode kantspillere. Så pas godt på dem, sagde træner Steen Kjeldsen inden kampen:
- Væk med boldene.
TV: TV3 filmer 'GOLAZO' til skolefodboldkamp
Og pigerne fik ros i pausen for et rigtig fint første kvarter, hvor Kragelund kun fik scoret en gang, hvilket træner Karsten Christensen (tidligere superligaspiller i AGF) fra Kragelund var utilfreds med:
- Vi er for ineffektive. Det er ikke godt nok, var kommentaren på linien.
Se Kragelunds pausesnak:
Galleri: Næshøjskolen - Kragelundskolen
Slut med høfligheden
15 minutter, men så var det også slut med gæsternes høflighed. Værterne blev i resten af kampen pryglet, så man må beundre pigerne fra Næshøj, at de havde så store og brede smil på læberne efter kampen og stadig syntes, at fodbold er sjovt.
16 gange mere fandt Kragelundpigerne nettet i de sidste 45 minutter, hvor Næshøj ikke havde et eneste reelt skudforsøg på mål.
6-0 ved pausen
Karsten Christensen rokerede en smule om i pausen, så blandt andet topscorer Astrid Theil blev flyttet tilbage som venstre back i en periode til fordel for Thea Bruun. Hun kvitterede straks i anden halvleg for tilliden med to mål efter gode stikninger i dybden: Kragelunds grundlæggende taktik og et af deres fineste varemærker.
De to normale kanter Astrid Theil på venstre og Kirstine Bjørnholt på højre kant fulgte taktikken til punkt og prikke og løb gang på gang fra Næshøjforsvarerne for enten selv at score eller at spille en anden fri foran mål. En ren fornøjelse at se på.
Scorede direkte på hjørnespark
Men bag sig har de også en suveræn stærk midtbanetrio i Alberte Toft, Andrea Hornsleth og Emilie Rhode, der var fuldstændigt dominerende i kampen og strøede om sig med fine afleveringer på tværs, i dybden både indenom og udenom, krydret med egne mål. Trioen og de to kanter lavede tilsammen 13 af de 17 mål i dag, og de står for 38 mål tilsammen i de fire kampe, holdet hidtil har spillet.
Se alle de flotte fotos fra kampen.
Sjældent flot mål
Kun målet til 5-0 får en omtale. På et af de utallige dybdeløb på højrekanten, sprinter Kirstine Bjørnholt til baglinien og sender en præcis høj bold ind i feltet, hvor Jasmin Jones header bolden flot over i det fjerneste hjørne.
Et mål lige efter bogen, men for piger et sjældent flot kontrolleret hovedstødsmål. Bravo.
Efterlysning: Modstand, tak!
Hvem slår dem? Ja, hvem spiller bare lige op med dem? Det er tusindkronersspørgsmålet efter den fjerde storsejr på stribe? Det er ualmindeligt svært at svare på, for det skal være et komplet hold, der kan stoppe Kragernes midtbane, der har fod på alt. Simpelthen alt.
Når dertil lægges, at pigerne ikke har foldet sig helt ud endnu, fordi det har været unødvendigt, så bliver svaret: Det kan kun tiden vise. Muligvis er der slet ingen, der slår dem i år. Virklund Skole får næste forsøg. Held og lykke. Pas på, at kragetæer ikke også for jer får en ny betydning.