Fairplay fra farmand

Far er træner: Kragelunds Thea Bruun er datter af fodboldeksperten Morten Bruun

Morten og Thea Bruun efter kampen mod Skødstrup i sidste måned (Foto: Lars Pedersen)
Morten og Thea Bruun efter kampen mod Skødstrup i sidste måned (Foto: Lars Pedersen)

De er rigtig godt hjulpet, tøserne fra Kragelundskolen, for på bænken har de tidligere superligaspiller Karsten Christensen fra AGF, og i klubregi står fodboldeksperten og den tidligere superligacoach Morten Brun på sidelinien.
 
Far som træner
Med på holdet er Mortens datter Thea, som vi konfronterede efter kampen med spørgsmålet om, hvordan hun har det med at have farmand som træner i klubben Lyseng IF.
 
-  Jamen det har jeg det fint med. Det er rigtig hyggeligt. Han har betydet og betyder stadig meget for min fodboldinteresse, og han er der jo hele tiden, og han støtter mig meget.

TV: TV3 filmer 'GOLAZO' til skolefodboldkamp

Jeg kender mange på din alder, der helst er fri for at forældrene står og råber på linien. Hvordan har du det med det?
-  Han har selvfølgelig altid en mening om, hvad der sker, men han har også en holdning om, at det skal være sjovt at spille, så han er faktisk rigtig god til at styre ambitionerne og kommer ikke med en hel masse ubehagelige tilråb. Nej, jeg er glad for, at han interesserer sig for mit spil, og som sagt hygger vi os rigtig meget med det.

Thea Bruun (i rød) med en aflevering i kampen mod Næshøj. (Foto: Henrik Schou)
Thea Bruun (i rød) med en aflevering i kampen mod Næshøj. (Foto: Henrik Schou)
 

Men når det nu er din far, der også er træner, mærker du så til noget særbehandling i forhold til holdkammeraterne?
-  Nej, vi bliver alle behandlet ens, synes jeg. Han er hverken blødere eller hårdere som træner overfor mig, men jeg tror også, det her har betydning, at han faktisk mener, det skal være sjovt at spille for alle.

Magiske Malaya

Kan godt få en skideballe
Betyder det så, at I/du aldrig får skældud?

-  Nej, vi kan godt blive korrekset og jeg kan lige så vel få en balle, hvis jeg gør noget forkert, men det er sjældent. Vi får megen ros i stedet.

Så hvis vi sammenfatter det hele, så mener du, at du får en fair behandling, selvom det er farmand, der svinger pisken?
-  Ja, det synes jeg. Jeg synes, det er rigtig dejligt med ham som træner.

Scorede direkte på hjørnespark

Desværre var Morten Brun ikke selv til stede, så vi kunne have hørt hans mening om samme emne, og så vi kunne have overrakt ham en fairplaypræmie. Fair i øvrigt, at han ikke blander sig i skolefodbolden, hvor stort set alle hans piger spiller for Kragelundskolen.