12 november klokken 11.00 bliver pigernes kredsfinale i Jylland midt afgjort mellem Kragelundskolen og Marienhoffskolen. Kampen bliver spillet på Marienhoffvej - Marienhoffskolens hjemmebane.
Se vejret for kampen HER
Du kan finde kampen her på kortet, hvor alle kredsfinaler er at finde:
Vi ser her nærmere på de to hold. Deres sejre, hvor de er særdeles skarpe og hvor de kan forbedre sig. Hjemmeholdet først.
MARIENHOFFSKOLEN
Holdets topscorer
Marienhoff-pigerne har et stærkt hold. De har blandt andet en dygtig spiller i Anna Foss, som er holdets topscorer. I seneste kamp mod Sejs piger, tog hun sagen i egen hånd og var i den grad med til at sikre Marienhoff-pigerne pladsen i kredsfinalen. Anna Foss scorede to mål for holdet, og det ene var ret imponerende. Hun driblede sig frem på venstre fløj, og lidt udenfor straffesparksfeltet sparkede Anna bolden ind over, og i en blød bue endte bolden i målnettet uden chance for en redning af Alberte Levin Pedersen fra Sejs skole.
Pakker dem godt ind
En anden dygtig spiller, som indtil videre har været med til at sikre holdets sejre, er Lærke Jensen. Hun er en midtbanespiller med et godt overblik, og så er hun enormt dygtig til at pakke modstanderens dygtige angrebsspillere ind, så de har meget få målchacer.
Målscore
En svaghed hos holdets kan tilgengæld ses i de alligevel få mål de har lavet indtil videre i turneringen. Den største sejr de har haft er 4-0 over Sejs Skole. Ellers har Marienhoff mere beskedne sejre at se tilbage på. I kampen mod Ebeltoft Skole vandt de kun 2-1. Indtil videre har pigerne en målscore på 13-2, hvilket dog også viser, at de heller ikke lukker mange mål ind. Så da pigerne til gengæld er gode til at forhindre modstanderne i at score, er det nok ikke så galt igen.
Se klip med Marienhoffs piger i angreb:
Her er tre korte grunde til, at Marienhoffskolen løber med sejren
Vi ser nu nærmere på Kragelundskolen. Hvad er deres profiler, styrker og svagheder, og hvordan er de kommet til kredsfinalen.
KRAGELUNDSKOLEN
Holder nullet
Det, der især karakteriserer pigerne fra Kragelundskolen, er at de endnu ikke er blevet scoret på i årets turnering! De har nu en målscore på 56-0 i ordniær spilletid. De har altså spillet seks hele kampe uden nogle mål i Kragenettet overhovedet i ordinær spilletid. Ved deres første kamp mod Viby Skole vandt Kragerne hele 21-0.
Danmarks bedste skole
Både drengene og pigerne fra Kragelundskolen er stadig med i turneringen og er derfor også stadig med i kampen om at blive Danmarks bedste skole, hvilket vil sige, den skole som har både drengene og pigerne med i turneringen længst tid. Drengene fra Kragelund skal spille kredsfinale onsdag 11. november mod Kattegatskolen.
ZOOM: Kragelundskolen - Kattegatskolen
I holdets sidste kamp mod Højvangskolen blev der for første gang scoret på Kragepigerne, da de røg ud i straffesparkskonkurrence efter 0-0 i ordinær spilletid. Her vandt pigerne så 5-4 og kom derfor i kredsfinalen.
TV: Øretæver hvor Kragerne vender
Hele tre oplagte chancer burde i denne kamp have givet mål. Hjemmeholdets midtbane Andrea, Emilie og Alberte, og de to kanter Kirstine og Astrid sad på spillet, men målene udeblev. Måske bliver det sværere for Krage-pigerne, når de er under stort pres? De vandt i hvert fald kun knebent sidste sejr, som sikrede dem pladsen i kredsfinalen. Nervøsiteten, som medførte flere brændte chancer, bliver en stor ulempe, i hvis holdet får samme problem i den kommende Kredsfinale.
Storfavoritterne fra Kragelund
Profilerne
Til gengæld har kragepigerne nogle fantastisk dygtige spillere. En af profilerne er Astrid Theil, som deler pladsen som holdets topscorer med Emilie Rohde med 11 mål hver. De to topscorere er stærkt forfulgt af den dygtige midtbanespiller Andrea Hornsleth, som har scoret 10 mål for holdet.
Se det afgørende straffespark mod Højvangskolen:
Her er tre korte grunde til, at Kragelundskolen løber med sejren:
Hvem vinder kredsfinalen
Der er, som du nok kan se, gode grunde til at tro at både Kragelunds piger og Marienhoffs piger kan vinde i årets tredje pigekredsfinale. Det bliver en spændende kamp på onsdag, som du helt sikkert ikke vil gå glip af. Spørgsmålet er bare, hvem tror DU vinder kredsinalen i Jylland Midt?