TV: Ærefuld indsats

Storsejr: Pernille Gram var med sine seks mål med til at sikre sejren på 11-0

Værterne havde næsten konstant bolden. Foto: Keld Kristensen
Værterne havde næsten konstant bolden. Foto: Keld Kristensen

Fredagens kamp mellem Hvinningdalskolen og Buskelundskolen bød på to pigehold, der dystede på livet løs.

Desværre for gæsterne mødte de et hold, som var meget bedre, som cifrene antyder.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Lynmål i lokalopgør

Gode præstationer
Værterne stillede med et meget dygtigt hold af teknikere, der alle kunne tumle og drible med bolden. Spillerne sparkede rigtig fint alle sammen og kunne samtidig udnytte banens bredde.

I kampen var det et aggressivt spillende hjemmehold med Pernille Gram i hopla. Hun var ikke spidsangriberen, men det forhindrede hende ikke i at nette seks gange, hvor hun viste stjerneglimt indimellem.

Hendes løb med bolden samt hendes evne til at sparke præcist og hårdt, gjorde hende farlig. Og hun ramte altså målet i de fleste tilfælde.

Værternes styrke lå blandt andet i, at der var rigtig dygtige spillere i alle kæder. Bagerste række blev ikke alvorligt afprøvet, så keeper Luisa Lesther blev ikke testet. Det gjorde det øvrige forsvar heller ikke, men det var dog tydeligt, at også Lisa Horsholm var en bærende spiller.

Kamp om bolden. Foto: Keld Kristensen
Kamp om bolden. Foto: Keld Kristensen

Se også: TV: Måltyv på rov

Kæmpede bragt
Gæsternes evner og kampvilje var stor. Men de var oppe mod overmagten. Og det så ud til, at de havde det sjovt på banen trods nederlaget. De havde i hvert fald let til smil bagefter, selv om de led et stort nederlag.

Hvinningdalskolen vandt hele 11-0 og er videre til næste runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se Mathilde Olseths mål efter hjørnespark her:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen