TV: Skarpest fra pletten

Helt lige: Efter 2-2 i ordinær tid måtte kampen afgøres i straffe

Gæsterne kunne fortjent slappe af efter sejren. Foto: Gunnar Bjerglund
Gæsterne kunne fortjent slappe af efter sejren. Foto: Gunnar Bjerglund

På Helsted Fremads kunstgræsbane mødte pigerne fra Vestervangsskolen modstanderne fra Forberedelsesskolen.

Inden pigekampen havde drengene fra Vestervangsskolen slået drengene fra Forberedelsesskolen med 4–0.

Dette nederlag ville pigerne fra Forberedelsesskolen gerne hævne med en sejr.

- Vi er ikke så mange, der spiller fodbold til daglig, men vi har et godt sammenhold, der skal være med til, at vi vinder dagens kamp, udtalte Emily Clemens fra Forberedelsesskolen inden kampen.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Trak fra til sidst

Hurtig scoring
Udeholdet måtte til mandagens kamp undvære deres normale keeper, der var blevet syg. I første halvleg vogtede Sofia Clausen målet, hvorefter Karla Søndergaard tog tjansen i anden halvleg.

Straks fra kampens start blev der spillet friskt til med angreb og chancer til begge hold.

Forsvaret hos hjemmeholdet blev overrumplet af Thit Bjerre, der i det tredje minut løb fra hjemmeholdet og bragte udeholdet foran med 1–0.

Hjemmeholdet fik bedre styr på spillet og fik tilkæmpet sig et frispark lidt udenfor gæsternes banehalvdel. Frisparket tog anføreren Kirstine Spliid sig af. På et flot spark sendte Kirstine bolden ind i udeholdets mål uden chance for Sofia.

Senere fik hjemmeholdet igen et frispark, som Kirstine igen tog sig af. På endnu et godt spark sendte hun bolden i mål til en føring på 2–1 til værterne.

Kampens prisvindere. Foto: Gunnar Bjerglund
Kampens prisvindere. Foto: Gunnar Bjerglund

Se også: Dominerede fra start

Afgjort i straffe
Midt i anden halvleg måtte hjemmeholdets Cathrine Rasmussen desværre humpende forlade banen med en skade.

Efterhånden så det ud til, at hjemmeholdet også i pigekampen skulle trække sig fra kampen med sejren.

Hjemmeholdet mistede et kort øjeblik deres koncentration, og mod kampens slutning lykkedes det for Thit Bjerre med sit andet mål at få udlignet til 2–2, som blev resultatet i den ordinære kamp.

Holdene skulle derefter finde en afgørelse på straffespark.

Her viste pigerne fra Forberedelsesskolen, at de stod sammen. På fire spark havde de scoret fire mål, hvorimod hjemmeholdets piger på tre spark kun fik scoret én gang.

Pigerne fra Forberedelsesskolen gik overraskede videre med en samlet sejr på 6–3.

Se det afgørende spark her: