TV: Massakre i målfest

Dominans: Med hele ni mål satte Isabella gæsterne til vægs

Hjemmeholdet havde lagt den rette taktik inden kampen. Foto: Per Lysdahl
Hjemmeholdet havde lagt den rette taktik inden kampen. Foto: Per Lysdahl

Hjemmeholdet Niels Ebbesen Skolen var kommet til denne kamp i 3. runde efter at have været oversiddere i 1. runde og med en sejr på 10-2 i 2. runde over Morten Børup Skolen.

Til gengæld have gæsterne fra Bakkeskolen trukket fribillet helt frem til deres første kamp i 3. runde. Og de fik en hård medfart i tirsdagens kamp.

Se kampfakta her.

Se også: Regnvåd målfest

Afgjort efter fem minutter
Der blev aldrig tale om nogen reel kamp. Hjemmeholdet satte sig på kampen fra første fløjt, og det var tydeligt, at mange spillere på udeholdet ikke var vant til at spille fodbold.

Hjemmeholdet har i søstrene Julie og Isabella Jensen to spillere, som ved, hvor målet står.

I den første kamp tegnede de sig tilsammen for syv af holdets ti scoringer, men desværre måtte storesøster Julie tage plads på bænken, da hun følte sig utilpas og havde en mindre skade.

Men når nu storesøster er ude, så træder lillesøster til. Og med ni scoringer i dag, meldte Isabella sig ind i kampen om at blive topscorer hos pigerne i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Allerede efter fem minutter ved stillingen 3-0 var kampen afgjort, og det var kun et spørgsmål om størrelsen af sejren.

Pausestillingen var 10-0.

Isabella til højre var kampens helt store profil. Foto: Per Lysdahl
Isabella til højre var kampens helt store profil. Foto: Per Lysdahl

Se også: TV: Taktisk genistreg

Overlegne
I pausen havde udeholdets træner Martin et ønske for sine spillere:

- I kæmper godt. Nu sætter vi os det mål, at de scorer maks fem mål i anden halvleg, lød ordene.

Helt så godt kom det ikke til at gå. Det blev til seks mål.

Gæsterne havde kun ét forsøg, der lignede en målchance, og med hele holdet stationeret i forsvaret, var det svært for hjemmeholdet at trænge igennem på midten. Det var noget, som måske kunne være løst med lidt mere spil bredt i banen.

Hjemmeholdet slap lidt på speederen i anden halvleg, og Isabella Jensen tog sig en lille pause i målscoringen. Et enkelt blev det til, men hjemmeholdet havde flere gode spillere, som også kunne score mål.

Derfor endte det hele med en sejr på 16-0, og Niels Ebbesen Skolen er videre til 4. runde.

Hør Isabella Jensen efter kampen her: