Bissø skruede bissen på

Bissø var banens bedste og en træner havde et ben i hver lejr

Bissø var banens bedste. (Foto: Keld Kristensen)
Bissø var banens bedste. (Foto: Keld Kristensen)

Skoleåret starter hvert år for de nye elever på Samsø Efterskole med ”Slaget om Samsø” – den faste tradition om at spille sig til håneretten på øen hele dette skoleår. Modstanderen er hvert år den lokale folkeskole i Tranebjerg, og det er en kamp som såvel piger som drenge ser frem til og som samler en talstærk opbakning på lægterne.

Se også: Sorte streger var ikke nok

Bissø var banens bedste
Samsø Skole fra Tranebjerg havde i år fordelen af hjemmebane, og den udnyttede pigerne ved at slå rivalinderne med hele 3-0. En såre fortjent sejr, skabt af primært anfører Kirstine Bissø. Hun stod for to mål af hende og en flot assist. Det krydrede hun med evnen til hele tiden at vende spillet offensivt, og selv at drive angrebene frem. Det gjorde hende til banens bedste.

To gange udnyttede Bissø, at Efterskoletøserne skabte for stor afstand fra de to bagerste spillere og deres midtbane. Første gang efter lidt mere end tyve minutters spil. Hun gik solo og afdriblede de to bagerste, for derefter at sende bolden over i det lange hjørne til 1-0. Anden gang til 3-0, da hun lidt heldigt fik en løs bold, spillede et-to med Karla Nielsen, afdriblede en enkelt og scorede fladt. Ind imellem sine egne scoringer lavede hun samme nummer, men denne gang afleverede hun til en helt fri Denice Andersen, som gjorde arbejdet færdigt, på et tidspunkt, hvor Efterskolens anfører og forsvarskrumtap, Nanna Hendriks, var ude for at sunde sig efter et mindre skrub.

De to fidusbamsemodtagere i kamp om bolden. (Foto: Keld Kristensen)
De to fidusbamsemodtagere i kamp om bolden. (Foto: Keld Kristensen)

Se også: Ramt af forbandelse

Datter på modstanderholdet
Gæsterne fra Samsø Efterskole bar tydeligt præg af, at de først for nylig mødte ind på skolen. Træner, Allan Staunstrup, havde kun haft lejlighed til at træne med dem én gang. Det kneb med sammenspillet og spillernes roller på holdet, så pigerne måtte ty til det eneste våben, der var tilbage: fight. Stor ros for en helhjertet indsats, som bare ikke var nok.

Træner Staunstrup var i øvrigt i en speciel situation. Man så ham faktisk også juble over Samsø Skoles præstationer. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at han skrævede en hel del. Det var svært for ham at finde det rette ben at stå på. Hans datter Karla Nielsen spillede på modstanderholdet, så det var svært at vide, hvad han jublede for.

Træner Staunstrup havde et ben i hver lejr. (Foto: Keld Kristensen)
Træner Staunstrup havde et ben i hver lejr. (Foto: Keld Kristensen)
 

Første gang allerede efter bare et par minutter, da Karla sendte et lumsk skud på ydersiden af målstolpen. Som kampen skred frem blev der mere og mere brug for opmuntring til efterskolepigerne, som ikke fik meget ud af det offensivt.

Samsø Skoles piger er videre, men der venter dem givetvis en svær kamp i næste runde. Sammenspillet skal forbedres og den almindelige fodboldforståelse skal også poleres noget inden da.

Se også: Skøjtende i Mols bjerge