Blev straffet af sin modstander

Hård kost: De undertippede narrede favoritterne

Hjemmeholdet var hele tiden et lille stykke foran gæsterne i kampen. Foto: GDV
Hjemmeholdet var hele tiden et lille stykke foran gæsterne i kampen. Foto: GDV

Udeholdet fra Risskov var kommet en tur på landet, følte de. Stemningen var også høj inden opgøret mod de undertippede drenge fra Hårup Skole.

- Får vi hjemmekamp i næste runde, og er det Virup Skolen vi skal møde?

Sådan lød nogle af spørgsmålene inden kampstart fra byboerne. Ingen tvivl om at de følte sig sikre på at nå anden runde i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Sejs sejrede

Livlig start
Det var en livlig indledning på opgøret, hvor kampen bølgede frem og tilbage og havde svært ved at sætte sig. Først fik Hårup en svag afslutning fyret af, og dernæst var det Risskovs tur til at være ufarlige.

Men efter 12 minutter blev hjemmeholdets Sebastian Mølgård sendt af sted med en fremragende stikning fra anfører Oscar Kaae. Sebastian tog trækket ind i feltet og blev klart nedlagt af en klodset aktion fra Viggo Jensen. Straffespark til hjemmeholdet.

- Jeg nåede lige akkurat at flytte bolden, og så blev der plantet støvleknopper på min ankel, så tydeligt straffe, udtalte Sebastian om hændelsen.

Gustav Andersen sparkede sikkert læderet i kassen til 1-0. Nu var det som om, at kampen havde fundet sit lejde, og Hårup var i teten. De kontrollerede nu kampen uden rigtigt at blive farlige, men boldbesiddelsen var klart til hjemmeholdet.

Ud af ingenting fik gæsterne dog etableret et nogenlunde angreb, hvor bolden blev ført op i højre siden og et nærgående indlæg fik lov at passere gennem feltet, men en kvik Toke Søholm var først på bolden og var på vej ud af feltet.

Dog syntes Jakob Tvede fra Hårup, at han skulle bringe spænding tilbage i kampen og i en ellers ufarlig situation fældede Jakob umotiveret Toke og klart straffespark. Mike Nielsen tog sig kærligt af dette og omsatte køligt til 1-1.

En af de typiske situationer fra kampen. Foto: GDV
En af de typiske situationer fra kampen. Foto: GDV

Se også: Målfest og fightervilje

Spændingen tilbage eller hvad?
Nu var spændingen atter intakt, og gæsterne var tilbage i opgøret. Carl Riekher fra Risskov Skole ville med en hård tackling midt på banen gerne have en pause på ti minutter. Det synes i hvert fald dommeren, og så var det op ad bakke igen for udeholdet. Men en mand i undertal de sidste fem minutter af første halvleg og de første fem minutter af anden halvleg, så det sort ud for Risskov. Men de holdt stand og gik til pause med 1-1.

I pausen forsøgte Risskovs træner at ændre taktik og sadlede om i en 3-5-1, indtil de blev fuldtallige igen. Det lykkedes ikke og Hårup scorede. Igen ved Gustav Andersen og det var lige før Carl Riekher igen måtte komme på banen.

Risskov fortsatte stadig med tre mand i forsvaret, og det havde hjemmeholdet luret. Hvert angreb blev spillet ned bag Risskovs højtliggende wingbacks, og hjemmeholdet var nu farlige på hver omstilling.

Se også: Storsejr i flot opgør

Lukkede kampen
Dette udnyttede de til fulde, da Jakob Tvede, som derved rettede op sin store fejl fra første halvleg med det klumsede straffespark, scorede til 3-1 og dermed cementerede sejren og lukkede posen. Men inden slutfløjtet gjorde Jonas Heykoop med de hollandske rødder det slutresultatet 4-1.

Fortjent sejr til hjemmeholdet. De blev anført af en yderst velspillende Gustav Andersen, og mon ikke gæsterne har lært, at man ikke skal bekymre sig om fremtidige kampe, før sejren er sikret.