Favoritterne blev testet

Stod distancen: Men der skal strammes op i defensiven

Caroline Højer scorede en enkelt gang og fløj ind på andenpladsen på topscorerlisten. (Foto: Henrik Schou)
Caroline Højer scorede en enkelt gang og fløj ind på andenpladsen på topscorerlisten. (Foto: Henrik Schou)

En målscore på 39-0 var hvad Kjellerup Skolens piger kunne fremvise inden udekampen i dag mod Skødstrup Skole, som kun kunne fremvise en målscore på 2-1. Helt retfærdigvis skal modstanden selvfølgelig drages ind i en vurdering af disse kendsgerninger.

Se kampfakta her

Men Skødstrup pigerne var underdogs og alt andet end en sikker sejr til gæsterne, ville være en overraskelse. Skødstrup-holdet var blevet forstærket til dagens kamp med Anna Alvarez, som til daglig spiller i Skovbakken og Sara Bach, som spiller i den lokale klub i Skødstrup, så måske lurede der en overraskelse.

Se også: TV: Havde aldrig vundet uden landsholdsspiller

Se også: Galleri: Skødstrup Skole - Kjellerup Skole

Stak af som forventet
Som forventet var gæsterne spilstyrende fra kampens start, og der skulle kun gå knap seks minutter før Emilie Jepsen på en ripost gjorde det til 1-0. Men Skødstrup-pigerne kom hurtigt til hægterne og fik gang i spillet. Det blev dog ikke til så mange store målchancer, men et forsøg fra Sille Enggaard, som sprintede fra Kjellerup-forsvaret for at afslutte med et skud på overliggeren, havde fortjent en bedre skæbne.

Men med sine sædvanlige stærke folk på midtbanen, U-landsholdsspilleren Janni Thomsen, Julie Cassøe, samt kanterne Emilie Jepsen og Sofie Christoffersen, og ikke mindst topscorer Caroline Højer på toppen, fastholdt gæsterne spillet og kom frem til mange chancer, som ikke alle blev udnyttet efter fortjeneste.

Nummer to på topscorerlisten, Caroline Højer, forsøger sig. (Foto: Henrik Schou)
Nummer to på topscorerlisten, Caroline Højer, forsøger sig. (Foto: Henrik Schou)
 

Med to mål midt i halvlegen gjorde Marika Hyttel det til 3-0 til Kjellerup, og det så ud til, at den forventede sikre sejr nu blot skulle køres hjem. Da en noget usikker målmand Benedichte Holst i Skødstrup målet sparkede bolden lige ud i benene på Emilie Jepsen, som sagde tak for tilbuddet med sin anden scoring 4-0, syntes det hele afgjort.

Emilie Jepsen nettede to gange. (Foto: Henrik Schou)
Emilie Jepsen nettede to gange. (Foto: Henrik Schou)

Kampens anden to-måls-skytte Marika Hyttel. (Foto: Henrik Schou)
Kampens anden to-måls-skytte Marika Hyttel. (Foto: Henrik Schou)
 

Mod slutningen af halvlegen blev Kjellerup ramt af et gult kort og det blev kostbart. Forsvaret virkede usikkert, hvilket Julie Hjortshøj udnyttede med en scoring til 4-1.

Anfører og U-landsholdsspiller, Janni Thomsen, er Kjellerup-pigernes vigtigste brik. (Foto: Henrik Schou)
Anfører og U-landsholdsspiller, Janni Thomsen, er Kjellerup-pigernes vigtigste brik. (Foto: Henrik Schou)
 

Kampens detalje
Anden halvleg blev en jævnbyrdig affære. Om det var fordi Skødstrups træner, Michael Søndergård, havde lovet pigerne fri udskænkning efter kampen vides ikke, men pigerne havde mod på opgaven. Og det på en dag, hvor ikke alt fungerede hos gæsterne.

En af de nye på Skødstrup-holdet, Sarah Bach, stod for kampens detalje, da hun af driblede Kjellerup-forsvaret og behersket sendte kuglen i nettet til 4-2. Man anede en spænding, men den forduftede lidt senere, da topscorer Caroline Højer endelig fik held med sig og satte punktum for løjerne med sin scoring til 5-2.

Se også: TV: Ensidig affære

Så lykkedes det for Caroline. Hun fightede sig til sin 19. scoring i dette års turnering. (Foto: Henrik Schou)
Så lykkedes det for Caroline. Hun fightede sig til sin 19. scoring i dette års turnering. (Foto: Henrik Schou)
 

Kjellerup havde mest spil hele kampen taget i betragtning, de fleste chancer, men skarpheden var glemt i Kjellerup. En fortjent sejr trods alt, men der er meget mere i pigerne end det de viste i dag. For første gang i årets turnering kom holdet ud for modstand, og uden at tale om svage punkter, er en stabilisering af defensiven nok påkrævet, hvis en finaleplads skal nåes.

Se også: Imponerende indsats

Skødstrup Skole leverede en overraskende flot kamp, men i dag var det ikke nok.

Kjellerup Skole er helt fortjent klar til femte runde mod vinderen af Hvinningdalskolen og Dybkærskolen.

1 af 2 Der blev gået til vaflerne i opgøret, hvor favoritterne fra Kjellerup trak sig sejrrigt ud. (Foto: Henrik Schou)
2 af 2 Caroline Højer scorede en enkelt gang og fløj ind på andenpladsen på topscorerlisten. (Foto: Henrik Schou)