Fem skarpe til Marius Faurholt

Hovedgård Skole: Kaptajnen er glad for opbakningen hele vejen rundt

Marius Faurholt er mega spændt på den kommende kvartfinale. Foto: Henrik Schou
Marius Faurholt er mega spændt på den kommende kvartfinale. Foto: Henrik Schou

Nu er det endelig tid til kvartfinalerne. Vi varmer derfor op til kampene sammen med spillerne. Vi har stillet de samme fem spørgsmål til profilerne fra kredsfinalerne. I denne artikel er det Marius Faurholt fra Hovedgård Skole, der har ordet.

Se også: TV: Holdt hovedet højt i gården

Hvordan har I forberedt jer til kampen?

- Vi har fået lagt en træning hver tirsdag op til kampen, og så har vi en træning mandag, hvor vi træner dødbolde og noget taktisk til kampen dagen efter.

Hvor meget glæder du dig til kampen?

- Personligt glæder jeg mig enormt meget. Det er en rigtig stor oplevelse, især fordi Hovedgård ikke har deltaget før, og vi er en ret lille by. Vi havde ikke rigtig nogen forventninger. Vi tog bare én kamp ad gangen, og nu står vi så blandt de otte bedste. Så er kort sagt mega spændt.

Hvordan er stemningen på skolen?

- Stemningen er vanvittig god. Opbakningen både udenfor og på banen har været så fed. Det er helt fra de små klasser, til store klasser og lærerne. Det har virkelig boostet os i kampene.

Har I planlagt nogle særlige jubelscener, hvis I scorer?

- Vi har ikke planlagt jubelscener indtil videre, men måske vi finder på nogle mandag.

Hvad tror du, at resultatet bliver?

- Vi er et hold, der næsten ikke lukket har lukket mål ind. Dog er vi hellere ikke det hold, der scorer flest mål. Jeg gætter på 2-0 til os.

Følg Marius og resten af Hovedgård Skole, når de skal i aktion imod Nibe Skole tirsdag 26. marts.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere