Fightervilje ikke nok

Nederlag: Værterne var kommet på overarbejde

Ditte Marie og co. kunne ikke hamle op med Søndervangskolen. Foto: Henrik Schou
Ditte Marie og co. kunne ikke hamle op med Søndervangskolen. Foto: Henrik Schou

Gyvelhøjskolens fodboldpiger samlede sig i en rundkreds til et kampråb og et sidste par opmuntrende ord, inden kampen gik i gang. De vidste godt, at det var en hård modstander, de mødte om torsdagen, og at de skulle præstere deres absolut bedste. Se kampfakta her.

Det viste sig også, da kampen blev fløjtet i gang, og allerede inden for syv minutter fik Søndervangskolen scoret kampens første mål.

Udeholdets angreb pressede fortsat på oppe ved Gyvelhøjskolens mål, og nummer 6 kom løbende mod målet med bolden. Forsvaret kunne stoppe hende, og som sidste udvej valgte hjemmeholdets målmand, Liv Herberg, at løbe frontalt ud i hende. Resultatet af sammenstødet blev et straffespark, og Søndervangskolens nummer 6 gjorde sig klar til at skyde på målet. Hun satte bolden ind i nettet, for hurtigt til at Liv kunne reagere, og gjorde stillingen til 3-0.

Se også: TV: Tromlede sig til topscorer

Straffe
Gyvelhøj satte gang i spillet igen, og denne gang fik de også en chance. En angrebsspiller blev tacklet i målfeltet, hvilket resulterede i et straffespark til Gyvelhøj. Ditte Marie Hvass gjorde sig klar til at tage sparket.

- Jeg vidste, at det ville være et vigtigt mål, og jeg overvejede derfor meget, hvor jeg skulle placere bolden. Jeg tog den forkerte beslutning, fortalte hun efter kampen. Hun sparkede nemlig bolden lige i armene på Søndervangskolens målmand.

Ditte Marie leverede en flot præstation i torsdagens kamp. Foto: Henrik Schou
Ditte Marie leverede en flot præstation i torsdagens kamp. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Hattrick i intens dyst

Pausesnak
Ditte Marie udtrykte igen sin ærgrelse i pausen, hvor der stod 4-0 efter anden scoring fra Søndervangskolens nummer 2. Gyvelhøjskolens træner, Henrik Hansen, roste alligevel pigerne for at skabe god plads i angrebet og fortalte dem, at de bare skulle kigge mere op og se dem, der var frie. Han lagde også vægt på nummer 6, som pigerne ikke kunne holde styr på.

- Sørg for at stille jer foran hende og bloker bolden, for I kan ikke ligge og bokse med hende. Hun skubber jer bare væk, sagde han til pigerne.

Se også: TV: Tvillingepar afgjorde løjerne

Forløsning
I anden halvleg lod det til, at Gyvelhøjskolens piger fik mere styr på kampen, og de fik presset mere på de udeholdets mål. De fik da også en ny chance for at score fra straffepletten efter endnu en tackling i feltet. Ditte Maries første reaktion var at sætte sig ned.

- Det var et signal om, at jeg ikke ville tage straffesparket, fortalte hun, men da igen af de andre medspillere tog initiativet til at sparke, trådte Ditte Marie selv til.

- Jeg kendte målmanden lidt bedre og havde set, at hun tog flere bolde i højre side, så jeg tænkte, at det oplagte var at skyde i venstre side, fortæller hun, og det var lige, hvad hun gjorde. Bolden ramte nettet, og Gyvelhøj havde scoret sit første mål, som desværre også blev deres eneste.

Ditte Marie, der netop har reduceret til 1-7. Foto: Henrik Schou
Ditte Marie, der netop har reduceret til 1-7. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Super-Sauer og Lynet-Lynnerup

Det var fortsat udebaneholdet, som havde kontrollen over kampen, og spiller nummer 6 og 2 scorede hver et mål mere. Selvom kampen endte 7-1 til Søndervangskolen, var humøret stadig højt hos Gyvelhøjskolen, for de havde gjort, hvad de kunne.