Fik ikke et ben til jorden

Overbevisende: Gæsterne leverede varen

Massere intense dueller i torsdagens kamp. Her hopper gæsterne højest. Foto: Henrik Meyer
Massere intense dueller i torsdagens kamp. Her hopper gæsterne højest. Foto: Henrik Meyer

I kampen mellem C. La. Cours Skole og Tirsdalens Skole var det tydeligt fra start af, hvem der ville løbe med sejren. Se kampfakta her.

Hjemmeholdet fra C. La. Cours Skole kom ikke frem til mange chancer, og spillet var helt på Tirsdalens Skoles præmisser, og deres lyst til at spille fodbold kom til syne allerede efter to minutter, da Mads Andersen kom frem til kampens første reelle afslutning - dog uden at score.

Der skulle gå yderligere fem minutter, før Mads Andersen sikkert kunne sparke bolden ind bag en ellers fremragende målmand, som stod en kanon flot kamp. Dermed fortsatte han målscoringen fra sidste kamp, hvor han nettede en enkelt scoring. I dagens opgør skulle det dog blive til flere scoringer fra hans fod.

Schmeichel værdigt
I minuttet efter havde Casper Laursen en kæmpe mulighed - en 100 %-chance, som Nikolaj reddede på fremragende vis. Det affødte en rosende kommentar fra sidelinjen.

- Fuck en god redning. Det var Peter Schmeichel værdigt. De står ikke godt vores forsvar, men når muren er på mål, så skal det nok gå, lød det fra sidelinjen.

Der skulle ikke gå længe, før gæsterne viste tænder igen, da Jonas også ville på måltavlen. Efter lidt klumpspil kunne han sparke bolden ind bag hjemmeholdets Nicolai, som var chanceløs i situationen.

Endnu en hovedstødsduel. Foto: Henrik Meyer
Endnu en hovedstødsduel. Foto: Henrik Meyer

Se også: Tre hurtige før lukketid

Ikke færdig endnu
Men Mads Andersen var slet ikke færdig endnu. Han var ikke tilfreds med en enkelt scoring, så han fortsatte ganske enkelt, og det resulterede i endnu en scoring fra hans side i første halvleg.

I pausen fik hjemmeholdet lidt af en opsang fra deres træner, der var alt andet end tilfreds med holdets præstation i første halvleg.

- Kom nu drenge, I står forkert og bakker ikke hinanden op. Der er alt for langt mellem kæderne, og vi står ikke kompakt nok i forsvaret. I løber ikke nok for hinanden og sælger hinanden. Det er sku ikke godt nok det her, de skal ikke have lov til at score i anden halvleg, sagde træneren.

Gæsterne på bolden. Foto: Henrik Meyer
Gæsterne på bolden. Foto: Henrik Meyer
 

Se også: TV: Thors hammer

Opsang hjalp ikke
Men lige lidt hjalp det, for gæsterne var en alt for stor mundfuld for hjemmeholdet, som kun kunne være glad for, at de havde en dygtig målmand, som hev fem-seks kæmperedninger frem i anden halvleg.

Men selvom han stod en flot kamp, hjalp det ikke. Udeholdet fortsatte bare, hvor de slap og scorede fire mål yderligere i anden halvleg.

Simon Puggaard og Magnus Nielsen ville også være med i målfesten og nettede en scoring hver. Men som om det ikke var nok, ville Mads Andersen også på tavlen igen. Han scorede til stillingen 7-0, som også blev kampens slutresultat. Da der resterede fem minutter af opgøret, blev hjemmeholdets nr. 5 udvist efter næsvis adfærd over for dommeren.

Dermed er Tirsdalens Skole videre til næste runde i Ekstra Bladet Skolefodbold efter en overbevisende indsats. I næste runde skal de møde Sejs Skole.

KAMPFAKTA:

Resultat:
C. La. Cours Skole - Tirsdalens Skole, 0-7

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Nicolai Sørensen, C. La. Cours Skole
Daniel Brix, Tirsdalens Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Sebastian Fisker, C. La. Cours Skole

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere