Herretackling vækkede kampen

Afgjort på straffe: En herretackling satte gang i løjerne, men det skulle alligevel afgøres fra pletten

Julie Steffensen måtte bæres fra banen. Det tændte op under holdkammeraterne, men de kunne ikke få bolden i nettet. (Foto: Claus Larsen)
Julie Steffensen måtte bæres fra banen. Det tændte op under holdkammeraterne, men de kunne ikke få bolden i nettet. (Foto: Claus Larsen)

Det var en noget tam affære, da pigerne fra Assentoftskolen og C. La Cours Skole tørnede sammen i anden runde af verdens største skolefodboldturnering.

Se kampfakta her

Begge hold indledte kampen nervøst. Noget kunne tyde på, at de havde vældig stor respekt for hinanden. Det forstår man da også godt - begge hold var nemlig sluppet fra første runde med store sejre.

Kampen bølgede frem og tilbage på midtbanen, men dog med et lille overtag til Assentoftskolen, uden at det dog udmyntede sig i de store åbne chancer.

De to hold gik til pause uden scoringer.

Se også: Tabte stort, men vandt alligevel

Herretackling
I en rigtig herretackling blev Julie Steffensen fra Assentoftsskolen så alvorligt skadet, at hun måtte bæres fra banen i anden halvleg.

Så var det ligesom om hendes medspillere vågnede op. Man kunne mistænke dem for, gerne at ville afgøre kampen i ordinær spilletid. I tidligere turneringer er Assentoft-pigerne nemlig ofte røget ud efter straffesparkskonkurrence.

Der kom nu mere gang i kampen. Hjemmeholdet havde blandt andet et skud på overliggeren og måtte i kampens sidste minutter se et forsøg blive reddet på målstregen. Den blev sparket langt væk - helt ud af kommunen, af et godt forsvarende La Cours-mandskab.

Se også: Kræfterne svigtede

Afgørelse på straffe
Der blev ikke scoret i den ordinære tid og derfor skulle det hele afgøres på straffespark. Fem til hver.

Så skulle det afgøres fra pletten. (Foto: Claus Larsen)
Så skulle det afgøres fra pletten. (Foto: Claus Larsen)
 

Og det blev som det tidligere er blevet for Assentoft-pigerne. De trak de korteste strå i straffesparksafgørelsen.

C. La Cours Skole scorede på fire, mens hjemmeholdet scorede på tre.

De er dermed videre i turneringen, mens Assentoft-pigerne må se sig slået i en tæt dyst.

1 af 2 Assentoft-pigerne får en velfortjent forfriskning efter kampen. (Foto: Claus Larsen)
2 af 2 Julie Steffensen måtte bæres fra banen. Det tændte op under holdkammeraterne, men de kunne ikke få bolden i nettet. (Foto: Claus Larsen)