Knivskarpe Abel på pletten

Målnæse: Abel grundlagde stensikker sejr

Prismodtagerne efter mandagens opgør mellem Højvangskolen og Hedensted Skole. Foto: Henning Hansen
Prismodtagerne efter mandagens opgør mellem Højvangskolen og Hedensted Skole. Foto: Henning Hansen

Èt af mandagens opgør i Ekstra Bladet Skolefodbold stod mellem Højvangskolen og Hedensted Skole, og det skulle vise sig at blive en ganske interessant affære, hvor gæsterne fra Hedensted trak det længste strå. Se kampfakta her.

For stor en mundfuld
Hedensted Skole valgte at tage en kraftig vind i ryggen fra kampens start, og det satte hurtigt Højvangskolens drenge under pres. I begyndelsen af kampen blev der spillet med lange bolde og det var noget, der behagede udeholdets lynhurtige angriber, Abel Abraha, der var en stor mundfuld for værterne.

Abel udnyttede sin hurtighed til fulde, og da der var spillet 20 minutter, nettede han to hurtige scoringer. Ved 1-0-målet tog hjemmeholdets forsvar fejl af bolden, og det efterlod Abel alene med keeperen, som blev udplaceret uden de store problemer. Ved 2-0-scoringen var Abel hurtig over en løs bold i hjemmeholdets forsvar, og han kunne således sætte kuglen i kassen til stillingen 2-0.

Se også: Overlegen præstation

Sendte advarsler
Forinden disse to scoringer havde Nikolaj Skaaning givet Hedensted skole en advarsel på sin skudstyrke, men keeperen fik fingrene på, så overliggeren tog afslutningen. Lidt før pausen var det Andreas Hansen, der blev spillet fri foran udeholdets mål, men hans hovedstød fik ikke helt den fart, han kunne have håbede på, og derfor kunne Magnus Lauridsen nemt tage sig af bolden.

Se også: TV: Oppe mod overmagten

Spænding i opgøret
I begyndelsen af anden halvleg bragte Nikolaj lidt spænding tilbage i kampen, da hans skud flot sejlede ind over en overrasket keeper. Højvangskolen pressede på, og en kongeaflevering af Andreas Hansen fra højrekanten blev sendt flot ind i hovedhøjde til en fri Rasmus Damsgaard, men han fik ikke ordentligt ramt på bolden.

Forskrækkelsen blev dog hurtigt rystet af gæsternes drenge, og i slutminutterne fik Frederik Hansen en bold i dybden og han udplacerede flot Edonis i målet til 3-1. Slutmålet stod Nicolaj Jensen for, da han eksekverede et straffespark på sikker vis. Kampen endte således 4-1 til gæsterne fra Hedensted Skole, der er videre til næste runde, hvor modstanderen er Østerhåbskolen.