'Kragerne' flyver fortsat

Analyse: Pigerne fra Kragelundskolen nåede sidste år helt til kvartfinalen. Nu er de klar igen

Sidste år kom Kragelundskolens piger helt til kvartfinalen. Det bliver spændende at se, hvor langt de kan komme i år. (Foto: Henrik Schou)
Sidste år kom Kragelundskolens piger helt til kvartfinalen. Det bliver spændende at se, hvor langt de kan komme i år. (Foto: Henrik Schou)

Sidste år nåede Kragelundskolens piger til kvartfinalen og sammen med drengene, der kom i semifinalen, blev de Danmarks Bedste Skole. Spørgsmålet er, om den succes vil gentage sig.

Se også: TV: Kvartfinalister klart videre

Se også: TV: 'Plæneklipperen' som Kragedræber

Se også: TV: Se alt video fra Kragelundskolen - Kroggårdskolen

Forsvaret
Ser man på pigeholdet i år i forhold til holdet sidste år, er der nogle klare forskelle, som gør en direkte sammenligning både let og svær.

Fra sidste års hold er hele forsvaret væk bortset fra Thea Bruun.

Agnete Bak, Astas Cour og Lina Skovbo sørgede sidste år for defensiven, som var yderst stabil indtil kredsfinalen. Faktisk blev sidste års hold ikke udfordret ret meget i hele det indledende spil, så forsvaret så meget solidt ud, men viste sig at mangle hurtighed, da det galdt. Kragerne blev overlistet netop på hurtigheden, og det tabte de kvartfinalen på.

I år er Thea Bruun fortsat med, men hun er omplaceret til nu at spille i midterforsvaret, hvor hun sidste år var placeret på kanterne, mest venstre. Med sig i midterforsvaret har hun fra sidste års hold Kristine Bjørnholt, der dengang var angriber/højre kant, hvorfra hun overspurtede modstanderne og scorede mange mål.

Lynhurtige Kristine Bjørnholt (i midten) er i denne sæson blevet placeret i midterforsvaret sammen med Thea Bruun. (Foto: Henrik Schou)
Lynhurtige Kristine Bjørnholt (i midten) er i denne sæson blevet placeret i midterforsvaret sammen med Thea Bruun. (Foto: Henrik Schou)
 

Kristine har den hurtighed, sidste års forsvarere manglede, da det gjaldt, så på det punkt er holdet i år stærkere forsvarsmæssigt.

På målmandsposten havde Kragelund sidste år Caroline Toft, som egentlig er markspiller, men som indvilgede i at stå på mål, da man ikke havde en målmand. Uden at forklejne Carolines indsats, så var det et ømt punkt sidste år. I år har man fået Anna Algreen-Ussing på mål, og hun står til daglig.

Det må siges at være en klar forstærkning, selvom Anna intet har haft at lave i de to første kampe. Hun skylder at bevise, at hun kan klare posten, når modstanden bliver hårdere.

Som backs har holdet i år Ida Schjødt og Julie Hansen, som begge er vant til at spille disse positioner.

De synes at være fuldt ud på højde med sidste års spillere, så alt i alt et forsvar, der er bedre rustet end sidste års hold.

Omrokeringen og satsningen på Kristine Bjørnholt i midterforsvaret svarer nøje til træner Carsten Christensens ønske om at spille ud fra en stærk defensiv.

Han ser heri nøglen til succes på længere sigt, for indtil videre har holdet ikke fået modstand nok til at vurdere, om satsningen er rigtig.

— De første kampe som midterforsvarer har faktisk været lidt kedelige, udtaler Thea Bruun.

— Det er lidt sjovere, når der sker noget, men så bytter Kristine og jeg med Andrea og Emilie, hvis det ikke er til at holde ud.

Se også: Kvartfinalist: Kragelundskolen (piger)

Se også: TV: Kragerne videre med stort besvær

Midtbanen
Sidste år styrede trekløveret Alberte Toft, Andrea Hornsleth og Emilie Rohde totalt midtbanen. Den var årsagen til den kraftige dominans, holdet havde i de fleste kampe.

Emilie Rohde skal sammen med Andrea Hornsleth styre midtbanen i år. (Foto: Henrik Schou)
Emilie Rohde skal sammen med Andrea Hornsleth styre midtbanen i år. (Foto: Henrik Schou)
 

Indirekte var midtbanen også grunden til, at forsvaret aldrig kom i vanskeligheder, før de nåede kredsfinalen.

Samtidig var trekløveret iscenesætterne af Kragernes sprudlende angrebsspil over kanterne med de to hyperfarlige angribere Astrid Theil og Kristine Bjørnholt.

I år er Alberte Toft ikke med, så holdet er suppleret med den teknisk dygtige, men fysisk mindre stærke Maria Mundt eller/og fysisk stærke, men teknisk svagere Kristina Lassen. Ingen af de to kan erstatte Alberte Toft umiddelbart, for Albertes evner var i top både teknisk og fysisk.

Desuden havde hun klart bedre spilforståelse. Så på midtbanen vurderes holdet til at være svækket noget.

Det kan få stor betydning i længden.

I tirsdagens kamp var Andrea Hornsleth på bænken de første 25 minutter, da hun havde en kamp fra dagen før i benene.

Det betød, at Emilie Rohde var tvunget til at operere på en mere defensiv måde, end hun ellers gør, og det gør Kragelundholdet til at tale med. Pludselig mangler der både dynamik, overblik og angrebsstøtte. Det er nok den reelle grund til, at holdet tirsdag først scorede efter 25 minutter, altså lig med det tidspunkt, hvor Andrea Hornsleth blev skiftet ind.

Andrea Hornsleth var en del af et stærkt trekløver i sidste sæson. I denne sæson skal specielt hun og Emilie Rohde gå forrest. (Foto: Henrik Schou)
Andrea Hornsleth var en del af et stærkt trekløver i sidste sæson. I denne sæson skal specielt hun og Emilie Rohde gå forrest. (Foto: Henrik Schou)
 

Se også: Se videoerne fra kredsfinalen

Se også: TV: Så gik den ikke længere for 'Kragerne'

Angrebet
57 mål scorede sidste års hold i de indledende kampe, før modstanderne blev stærke nok til at sætte en prop i.

Det var et hold, der brillerede med flot spil over kanterne, fordi de to kantspillere var så hurtige og driblestærke.

Hovedparten af de 57 mål blev skabt derudefra, hvor Astrid og Kristine skabte chancer på samlebånd. Det var bare op til de øvrige spillere at søge ind i feltet, så fik de målchancer i hobetal.

Sådan er det ikke i år. Holdet har stadig to kompetente kanter i Jasmin Jones og Anne Schwennesen, men de har endnu til gode at vise, at de kan måle sig med Astrid og Kristine.

Der bliver stadig fokuseret på at komme uden om og bagom forsvarerne, men det lykkes bare slet ikke som sidste år. Det kan skyldes, at midtbanens fokus er rettet anderledes ind i år, for holdet har fået en skarp frontangriber i Frederikke Pingel, som man ikke havde sidste år.

Frederikke Pingel (i stribet trøje) gjorde enkelte indhop i sidste sæson, men nu er hun helt klar på toppen. (Foto: Henrik Schou)
Frederikke Pingel (i stribet trøje) gjorde enkelte indhop i sidste sæson, men nu er hun helt klar på toppen. (Foto: Henrik Schou)
 

Frederikke var ganske vist med i truppen, men kun som indskiftningsspiller, da hun dengang gik i 6. klasse. Nu er hun fast på holdet og tilmed en afgørende afslutter, der har overtaget rollen som topscorer.

Man kan sige, at hun ikke decideret erstatter nogen, for det var en væsentlig mangel sidste år, at holdet ikke havde en decideret forward.

Det har man nu, og endda én, der fra starten viser målnæse, god teknik og effektivitet.

Samlet set er angrebet i år noget anderledes.

Afslutningerne kommer i højere grad fra midten, og kantløbene kan blive en mangelvare hen ad vejen. Men de to nye på kanterne skal også lige vænne sig til, at holdet nu har fået en bomber på midten, som pr. automatik suger flere afleveringer til sig.

Holdet er startet knapt så overbevisende i angrebsspillet i år, blandt andet fordi spildprocenten er for høj. Men samlet vurderes angrebet som på højde med sidste års blot anderledes sammensat.

Se også: TV: Se alt video fra Kragelundskolen - Kroggårdskolen

Alt i alt er Kragelundskolens hold også stærkt i år.

Det vurderes til igen at nå langt, men det har nogle svage punkter, som kan udnyttes, hvis man har spillerne til det.

Vigtigst af alt: Kragerne er på vej på samme måde som sidste år, hvilket kan blive en sovepude endnu en gang, fordi man dominerer så stærkt i den indledende fase. For lige pludselig kommer modstanden og modgangen, og hvad så? På den front kan holdet ikke vurderes endnu.

Sidste sæson kunne Kragelundskolens piger fejre en sejr efter kredsfinalen. Hvor langt mon de kommer i år? (Foto: Henrik Schou)
Sidste sæson kunne Kragelundskolens piger fejre en sejr efter kredsfinalen. Hvor langt mon de kommer i år? (Foto: Henrik Schou)
 

1 af 2 Sidste år kom pigerne helt til kvartfinalen. (Foto: Henrik Schou)
2 af 2 Sidste år kom Kragelundskolens piger helt til kvartfinalen. Det bliver spændende at se, hvor langt de kan komme i år. (Foto: Henrik Schou)