Lagde hårdt fra land

Skruede tempoet op: En stærk forcering fra start gav for alvor pote

Balleskolen spillede en god kamp. Foto: Per Hansen
Balleskolen spillede en god kamp. Foto: Per Hansen

Så er vi igen i år på Balleskolens bane til kampen mod lokalrivalerne fra Hvinningdalskolen.

Det er således, at på de to hold er der 19 spillere, som spiller i en af to klubber i Silkeborg, så her er der virkelig tale om håneret til det sejrende hold, når man mødes i klubben.

Se kampfakta her.

TV: Farvel til redningsmanden

Startede hårdt ud
Balleskolens taktik var at lægge ud i et hårdt tempo for at kyse holdet fra Hvinningdalskolen. Man må sige, at det lykkedes meget godt, for efter blot tre minutter blev der lagt en dyb aflevering fra Andreas Juul frem til Frederik Juul. Med en følt inderside efter en halvklaring af den udemærkede keeper hos gæsterne, Daniel Sonnichsen, bragte han hjemmeholdet på 1-0.

Det gav lidt momentum til Balleskolen, godt styret af en meget velspillende Andreas Juul. Man kan se, at han har erfaring fra sidste år, hvor hans hold nåede til kredsfinalen. Der gik også kun 10 minutter, så var der igen scoret ved Frederik Juul til 2-0, som holdt til pausen.

TV: 'Kragerne' satte kløerne i

Lukkede og slukkede
I anden halvleg blev det ikke spændende rent resultatmæssig, da både Benjamin Lyck og Rasmus Nielsen scorede for Balleskolen, inden Laurits Lange fik reduceret med et bragende langskud til stillingen 4-1.

Der var gode præstationer af Thomas Andersen og Daniel Sonnichsen hos Hvinnigdalskolen, som de også fik fidusbamsen og fairplay. Der blev scoret yderligere to mål til Balleskolen af Benjamin Lyck og et flot et af forsvarsspilleren Elias Jensen. Alt i alt en god kamp, som endte 6-1. Hvem ved, måske kommer de endnu længere i turneringen i år end sidste år.