Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Lederen Sofie

Stjernestøv: Sofie Nielsen-Grøn har taget Ekstra Bladet Skolefodbold og landsholdet med storm

Sofie Nielsen-Grøn leverede en imponerende indsats i gårsdagens kamp, hvor hun løb med fidusbamsen. Foto: Keld Kristensen
Sofie Nielsen-Grøn leverede en imponerende indsats i gårsdagens kamp, hvor hun løb med fidusbamsen. Foto: Keld Kristensen

På denne smukke løvfaldssommerdag sidder Sofie Nielsen-Grøn og stråler om kap med efterårssolen. Hun har netop overstået udekampen i Ekstra Bladet Skolefodbold mod Mølleskolen, Ry med en toppræstation. Hun kan smykke sig med fidusbamsen, fordi hun var den direkte årsag til, at Skovbakkeskolen vandt, så hun har grund til smilet.

Sofie står på mål, og det gør hun særdeles godt. Faktisk så godt, at hun for tiden er udtaget til Danmarks U17-landshold, så vi har sat hende stævne for at få en lille snak om, hvorfor hun både spiller Ekstra Bladet Skolefodbold og på landsholdet. Umiddelbart to meget ulige størrelser.

Sportsfamilie
At det blev fodbold, der blev Sofies foretrukne, er ikke mærkeligt. Hun er opflasket med det hjemmefra. Fra hun var helt lille, stod der fodbold på programmet hver weekend, så det blev en helt naturlig ingrediens i søndagsmiddagen.

Hun startede allerede som 8-årig og spillede de første tre år i marken, men som hun selv siger med et stort smil.

- Så var jeg ikke den hurtigste back og havde somme tider lidt svært ved at følge med.

Dengang i Odder, hvor familien bor, prøvede alle på skift at stå på mål og at spille i marken, men efter de første erfaringer som markspiller havde bundfældet sig, traf Sofie et valg.

- Jeg fandt ud af, at det var ret fedt at måtte bruge hænderne, og så valgte jeg at blive målmand. Og det er jeg glad for, siger hun.

Se også: TV: Lukkede og slukkede

Modig
Under hele samtalen er det en afslappet og glad pige, der taler åbent om sig selv og sin sport. Hun betegner sig selv som en social og udadvendt person, der gerne taler med alle. Kun over for nye bekendtskaber kan hun føle sig lidt genert og være tilbageholdende, men ellers er hun en glad pige med mod på tilværelsen.

Hun beskriver ikke sig selv som specielt modig, da hun bliver spurgt, om det kræver mod at stå på mål.

- Jeg ved ikke, om der ikke er noget, jeg ikke er bange for. Men jeg er ikke bange for at gribe ind i en fodboldkamp, selvom det kan give nogle knubs. Jeg føler nok, at jeg har mod nok til netop den opgave, men ellers ved jeg ikke, om jeg er særlig modig, fortæller Sofie Nielsen-Grøn.

Se også: TV: Afgjort efter 16 spark

Usædvanligt talent
Ingen tvivl om, at Sofie er et helt usædvanligt målmandstalent. Hendes beskedenhed forbyder hende at fremhæve sig selv og de egenskaber, som hun besidder, men dagens kamp viste med stor tydelighed, at hun kan det hele allerede nu. Og hun er bare 15 år.

Når hun klarer sig så fint, skyldes det blandt andet hendes veludviklede blik for spillet og dets udvikling. Hun forudser, hvad der kommer til at ske og placerer sig derefter. Hun står aldrig stille og ser fodbold. Selv om spillet foregår oppe ved midterlinjen, er hun en aktiv part ved at flytte sig ud af feltet, så hun kan gribe ind, hvis der kommer en lang fremlægning.

Ingen tvivl om, at hun også profiterer på sin fysik. Hun er trods sin alder høj og stærk, så hun derved har let ved at komme ud og dominere luftrummet i målfeltet. Og så timer hun sine indgreb til perfektion og kommer sjældent i problemer på grund af manglende overblik.

Se også: Skarpest fra pletten

Klubskifte
- Jeg har været med i DBU-regi de seneste tre år. Jeg startede i U14-talentgruppen, mens jeg spillede hjemme i Odder, men da jeg sidste år blev udtaget til U16-landsholdstruppen, valgte jeg at skifte klub for at få en større daglig udfordring og udvikle mig mere. Så dengang valgte jeg Lyseng i Aarhus, hvor jeg kom med på U18-holdet.

Så klubskiftet har altså direkte relation til, at du spiller med i DBU-regi?

- Ja, det har det. Der er så stor forskel på at spille på et landshold og fx på et skolehold i Odder, at hvis jeg skal udvikle mine evner, så skal jeg presses mere, end jeg bliver her, mener hun

Men du blev jo presset i denne kamp, ikke?

- Jo, men alligevel ikke på samme måde. Her går det meget langsommere, og spillerne er ikke så taktiske og skolede, som landsholdsspillere er, så der er et helt andet pres på i en landskamp, siger hun.

Se også: TV: Bølgede frem og tilbage

Hvorfor Ekstra Bladet Skolefodbold?
Sofie lægger altså ikke skjul på, at der fodboldmæssigt er stor forskel på, når hun deltager i Ekstra Bladet Skolefodbold. Men det betyder ikke, at det er uvæsentligt. Det har bare et helt andet mål for hende.

- Her får jeg lov til at spille med og hygge mig med mine veninder. Vi spiller selvfølgelig det bedste, vi kan, men det sociale betyder mest her. Det gør det ikke på landsholdet. Der er det resultatorienterede og på et meget højere fodboldmæssigt niveau. Men jeg kan lide begge dele, fortæller hun.

Som andre spillere, der er udtaget til landsholdet, må hun desværre melde afbud ind imellem. Det kan ske, fordi der er samlinger, spillerne skal deltage i, men også hvis de trækkes med småskader, som ikke skal forværres.

- Jo, jeg vil meget gerne kunne spille med i hver kamp i Ekstra Bladet Skolefodbold, men det kan jeg ikke garantere, at jeg kan, afslutter hun.

At landsholdet har førsteprioritet, hersker der ikke tvivl om, for det er her, Sofie får testet sine målmandsevner fuldt ud. Men hun er et varmt og socialt individ, der som alle andre i hendes alder har behov for at være sammen med veninderne. Derfor har Ekstra Bladet Skolefodbold meget stor betydning for hende.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen