Lille Liv lavede lir

5. klasse: Selvom man er yngre og mindre, kan man sagtens drible sig igennem

Liv (th.) spillede en stærk kamp og bød de store piger op til dans. (Foto: Claus Larsen)
Liv (th.) spillede en stærk kamp og bød de store piger op til dans. (Foto: Claus Larsen)

Rismølleskolens piger tørnede sammen med Hadbjerg Skoles ditto i verdens største skolefodboldturnering. Det skulle blive en livlig kamp.

Se også: TV: Stjal sejren til sidst

Massivt pres
Det var også en kamp, hvor man kunne se, at Rismølleskolen ville vinde. Fra start pressede de Hadbjergskolens piger helt i bund. De spillede med stort overblik, hvilket efter fem minutters spil udmøntede sig i, at banens mindste spiller, Liv Gosvig, som går i 5. klasse, driblede sig igennem hjemmeholdets forsvar og scorede til 1-0.

Dødbold til Rismølleskolen. (Foto: Claus Larsen)
Dødbold til Rismølleskolen. (Foto: Claus Larsen)

Se også: Heller ikke i år

Så var det som om Rismølleskolens spillere slækkede lidt på presset, samtidig med at Hadbjerg-pigerne fik lidt mere styr på afleveringerne. Det gav dem en del chancer, som de dog ikke kunne udnytte. På et opspil i halvlegens sidste minut scorede Thilde Frank til 2-0, og så var troen pillet ud af Hadbjerg Skoles spillere.

Se også: TV: Tøffe tilbage til rødderne

Flere mål
Anden halvleg startede som første. Med et massivt pres fra udeholdet. Og inden for otte minutter scorede de tre gange, så de nu var foran med fem. Julie Juncher lavede de to første og Thilde Frank det tredje mål.

Så fik Hadbjerg Skoles piger dog lidt oprejsning, da de på et glimrende angreb, blev ulovligt stoppet i straffesparksfeltet. På det efterfølgende straffespark scorede Karoline Hebsgaard, selv om Emilie Borre var meget tæt på at redde.

1 af 2 Hadbjerg Skoles piger gjorde en flot figur. (Foto: Claus Larsen)
2 af 2 Liv (th.) spillede en stærk kamp og bød de store piger op til dans. (Foto: Claus Larsen)