Oppe mod overmagten

Hjemmeholdet dominerede: På en drivvåd bane gik pigerne til vaflerne

Pigerne gik til stålet, men hjemmeholdet var for stærkt. (Foto: Per Hansen)
Pigerne gik til stålet, men hjemmeholdet var for stærkt. (Foto: Per Hansen)

Det var en våd bane, som pigerne fra Dybkærskolen og Vester Skole indtog.

Det skulle blive spændende at se, hvem der kunne styre den våde bane bedst.

Det gik rigtig fint for begge hold. Hjemmeholdet blev godt hjulpet på vej af en masse tilskuere.

Der var god opbakning til hjemmeholdet. (Foto: Per Hansen)
Der var god opbakning til hjemmeholdet. (Foto: Per Hansen)
 

Vestre Skoles træner dog var bekymret før starten:

— Vi må undvære tre af vores bedste spillere i dag. Jeg er særligt nervøs for, at vi mangler vores målmand, som er blevet syg, lød det.

Se kampfakta her.

Se også: Revanchen kom

Hjemmeholdet med en hurtig føring
Kampen fik en fin start. Efter ca. to minutter løb Dybkærs Amalie Brodersen fra modstandernes forsvar og sendte bolden ind foran mål med en meget præcis aflevering til en helt fri Emma Pedersen, som scorede sikkert.

Det, at skulle undvære sin normale målmand, er normalt et stort handicap for et hold, men i dag havde reserven Julie mange fine redninger.

Der var jo også afbud fra andre, og det kunne ses på den modstand, Vestre Skole var i stand til at give Dybkærskolen.

Se også: TV: Højt humør var ikke nok

Dybkær-pigerne satte sig relativt hurtigt på kampen og kørte en meget sikker sejr hjem på hele 6-1.

Kæmpede flot
Det skal nævnes, at Tilde Mikkelsen blev dobbelt målscorer på nogle flotte oplæg fra en overdådigt spillende Amalie Brodersen. Hun ser de dybe afleveringer, som er 'gift' for et forsvar, hun er meget uselvisk i sit spil, men meget farlig.

Amalie kan heldigvis være med mange år endnu, for hun går nemlig kun i 7. klasse.

Hos modstanderne var det godt at se, at ingen slog op i banen på grund af overmagten. Særligt bemærkede vi Victoria og Freja, som begge spillede flotte kampe.