Overlegen præstation

Fremragende: Udspillede sin modstander

Gæsterne dominerede hele opgøret og kunne flere gange juble over scoringer. Foto: Kent Jensen
Gæsterne dominerede hele opgøret og kunne flere gange juble over scoringer. Foto: Kent Jensen

Fighterne fra Syddjurs Friskole var kommet på en nærmest umulig opgave ude mod Rønde Skole.

Ikke nok med at Rønde Skole var overlegne i teknik, hurtighed og fysik, så havde de også vejret med sig. Rønde Skole ført an af Mathias Sauer, Anton Byrielsen og Simon Thorsøe valgte rygvinden i første halvleg, og det var et super godt valg. Vinden var meget stærk, og den var nærmest umulig at spille op imod for drengene fra Syddjurs Friskole.

Se kampfakta her.

Se også: Kendte ikke sin besøgstid

Ensidig affære
Rønde Skoles keeper Noah Baarstrøm rørte kun bolden tre gange i første halvleg. Det er faktisk fint fortællende om den første halve time i strid blæst på Rønde Stadion. Det med vejrfordelen kommer vi tilbage til. Afslutning på afslutning blev sendt af sted fra hjemmeholdet, men en fantastisk målmandspræstation af Noah Kaas og en lige så fantastisk gejst fra gæsterne gjorde, at der skulle spilles næsten 15 minutter, før den fortjente scoring den kom.

Det var en flot scoring direkte på hjørnespark af banens bedste spiller Mathias Sauer fra Rønde Skolen, der slog hul på bylden, og i samme minut var Mathias på spil igen. Denne gang med en assist til Anton Byrielsen, der scorede stensikkert til 2-0. Armene var knapt nok kommet ned, før den farlige Anton Byrielsen slog til igen. Dermed var stillingen 3-0 til Rønde.

Se også: TV: Oppe mod overmagten

Overmagten for stor
Der blev ved med at komme saglige og opmuntrende tilråb fra sidelinjen til de hårdt pressede drenge fra Syddjurs, og de prøvede virkelig, men overmagten var altså for stor. De mest iøjnefaldende spillere fra Syddjurs Friskole var keeper Noah Kaas, forsvarsfighterne Oskar Køhling og Valdemar Ishøj samt deres bedste spiller Peter Bulow. Han løb fra første til sidste fløjt. En rigtig mandfolkeindsats af midtbaneslideren.

En anden af fighterne var angriber Anton Degn, søn af den tidligere topspiller Peter Degn. Han var dog fuldstændig pakket ind i opgøret. De få gange bolden kom op til ham, var han og de andre angribere simpelthen overmatchet af stærke Victor Falk og Jeppe Danielsen fra Rønde Skolen.

Simon Thorsøe scorede på et flot langskud til 4-0, og det kunne nemt ha blevet både 5, 6 og 7-0 inden pausen, men blandt andet brændte stortalentet Mathias Sauer et par chancer, som han helt sikkert ville score på normalt. Det lille interne væddemål om en is med en af lærerinderne fra Rønde Skolen spillede måske ind på den unge Sauer.

Der var trængsel foran hjemmeholdets mål, selvom spillerne led under meget svære forhold. Foto: Kent Jensen
Der var trængsel foran hjemmeholdets mål, selvom spillerne led under meget svære forhold. Foto: Kent Jensen

Se også: Vendte skuden

Orkanen Knud blev skiftet ud
Vinden og regnen stoppede nærmest sammen med byttet i halvlegen, og den vindfordel Syddjurs Friskole havde gået og håbet lidt på, forsvandt. Ligeledes forsvandt kræfterne hos hjemmeholdet fra Syddjurs.

Rønde Skole spillede bare rigtig flot fodbold, og vi var vidne til smukke kombinationer og stor bevægelse både med og uden bold, og det lover godt for den videre deltagelse i verdens største skoleturnering. Hvis ikke det havde været for keeper Noah Kaas, så havde den blevet to cifret i kampen.

De sidste tre scoringer var alle sat ind på smukkeste vis. 5-0-målet blev smukt drejet ind i modsatte målhjørne af den løbestærke midtbanespiller Bastian Fabricius, og de to sidste kasser blev begge sparket hårdt og sikkert i mål af den farlige angriber Christian Lynnerup,

Kampen endte 7-0 til gæsterne fra Rønde Skole, der viste glimt af storspil i kampen. Et hold der samtidig bliver bedre og bedre.