Ren walkover

Problemfrit: Videre efter storsejr

Bryrup Skole. Foto: Henning Hansen
Bryrup Skole. Foto: Henning Hansen

Vi skulle vente lidt på Bryrup Skole, da deres bus havde svigtet dem. Men de kom alle i gang, og det var en flok glade og forventningsfulde piger fra begge skoler, der spillede. Dog havde gæsterne fra Frisholm Skole op til kampen kun tre spillere, der ved første træning havde egne fodboldstøvler, men trods dette var alle klar og i godt humør til kampstart. Se kampfakta her.

Se også: TV: Okserne fra Hammel

Walkover
Bryrup vidste dog del om fodbold, og det gav sig også til udtryk i kampen. De havde tre spillere, der til dagligt spiller i Silkeborg IF, så de var også helt klar. Kampen fandt hurtigt sit leje ved hurtige scoringer til hjemmeholdet. Først var det en velspillende Lærke Winding fra midtbanen, der fandt en fri Mathilde Mortensen, der fra højreback-positionen kom med frem og scorede. Det flotte Bryrup-spil fortsatte, og ved pausen stod det helt fortjent 5-0 til gæsterne.

Anelse uskarp
Anden halvleg skiftede ikke karakter, og kampen sluttede 9-0. Efter kampen udtalte Lærke Winding, at hun var en anelse uskarp i første halvleg, hvor hun brændte flere store chancer. Til gengæld fik hun indstillet sigtekornet i anden halvleg, hvor hun var noget mere velspillende, kommenterede hun selv.