Sejr i hektisk affære

Videre: Brag satte første søm i kisten

Frisholm Skole. Foto: Henning Hansen
Frisholm Skole. Foto: Henning Hansen

Mandag tørnede Frisholm Skole sammen med Bryrup Skole, og det skulle vise sig at blive en let opgave for Frisholm Skole, der kort forinden havde set deres pigehold tabe 9-0. Så de havde i den grad noget at revanchere for at opretholde skolens ære. Se kampfakta her.

Sulten ræv
Det skulle hurtigt vise sig, at værterne så bedst ud i begyndelsen med et stort pres og gode muligheder. Dog gik der hele 14 minutter, inden en afslutning i første omgang flot blev reddet af udeholdets keeper, Jonas Simonsen. Dog skulle alt ikke være forgæves, for hurtig som en sulten ræv var Kasper Mikkelsen over bolden og sparkede den ind mellem venner og fjender. 1-0 til værterne, der dog ikke fik lov til at nyde føringen ret længe.

Se også: TV: Videre efter hed sejr

Balance i regnskabet
I næste minut stod alt nemlig igen lige, da gæsternes Thomas Krogh smuttede imellem forsvar og keeper og flot løftede bolden over den overraskede Jeppe Rasmussen i målet.

Se også: Ren walkover

Stak af
Uafgjort holdt til hen mod slutningen af første halvleg, hvor et brag blev sendt ind langt udefra af Christian Esman. Hurtigt efter var Kasper Mikkelsen igen på plads. Denne gang ved bageste stolpe efter hjørnespark. Og pludselig var kampen ved at finde sin vinder. 3-1 og fortjent pause.

Efter pausen så det ud til, at begge hold havde det fint med dette resultat. Gæsterne havde det svært mod værterne, og det skulle da også føre til endnu en scoring til Frisholm Skole ved Oskar From, der med et flot skud lukkede kampen til slutresultatet 4-1.