Sikker sejr med dramatisk indslag

På benene igen: Midt i opgøret besvimede én af hjemmeholdets spillere

Der var mange gode dueller i kampen. Foto: Henrik Meyer
Der var mange gode dueller i kampen. Foto: Henrik Meyer

I denne anden runde kamp tog pigerne fra Næshøjskolen imod Skovvangskolen fra Hammel.

Se kampfakta her.

TV: Kampen vendte på hovedet

Der var chancer i begge ender. Foto: Henrik Meyer
Der var chancer i begge ender. Foto: Henrik Meyer

Hurtigt på sejrskurs
Efter få minutter bragte Hammel sig på 1-0 ved nummer ti Josephine Nygård, som spillede en flot kamp.

Der var ikke tvivl omkring kampens udfald, da det var tydeligt, at Næshøjskolen spillede med et ungt hold. De manglede kamperfaring, men de kommer stærkt til næste år, for fodbold kunne de godt spille.

Hammel var derimod et stærk sammenspillet hold, som viste gode takter på banen. De kom på 2-0 ved Isabel Nielsen med nummer otte.

TV: Pludselig væltede målene ind

Fuld fokus. Foto: Henrik Meyer
Fuld fokus. Foto: Henrik Meyer
 

Dramatisk episode
Efter 17 minutter besvimede en af spillerne fra Næshøjskolen og måtte forlade banen. Der var derfor pause i kampen i otte minutter.

Hun har det efter sigende godt, og hun blev hentet af sine forældre.

Derefter viste Hammel igen fint spil. De spillede sammen og viste gode takter med både flotte et-to kombinationer og gennemførte opbygningsspil.

I anden halvleg scorede Cecilie Have med nummer ni til 3-0. Laura Abild med nummer seks scorede og lukkede kampen til 4-0.

Ikke den store mundfuld for Hammel, som gik sikkert videre til tredje runde.