Skarpe Skipper Skræk

Dominans: Værterne sikkert videre efter storsejr

Drengene trodsede regnen og leverede en flot og ikke mindst underholdende kamp. Foto: Henning Hansen
Drengene trodsede regnen og leverede en flot og ikke mindst underholdende kamp. Foto: Henning Hansen

Ét af fredagens opgør i Ekstra Bladet Skolefodbold stod mellem Gylling Efterskole og Samsø Skole og Efterskole, og det var en kamp, hvor gæsterne fik det meget svært. Se kampfakta her.

Klar fra start
Hjemmeholdet lagde nemlig bedst fra start, og allerede efter fire minutter kom første scoring ved Magnus Justesen fra højrekanten. Frederik Kristensen smuttede kvikt med frem fra venstre forsvarsside og satte en flot scoring ind til 2-0 kort tid efterfølgende.
Kampen blev herefter mere jævn - dog stadig med overvægt af spil til værterne. Kampens spiller Christian Holtz skulle komme til store chancer, men i første halvleg havde han ikke den fornødne skarphed. Inden der blev fløjtet til pausen, kunne Martin Skipper gøre det til 3-0 på et flot langskud, og dermed så det rigtig svært ud for gæsterne.

Se også: Knudsen knuser konkurrent

Lukkede og slukkede
For Samsø pådrog Jonas Ejby sig en skade, men dog ikke mere alvorligt, end han kom tilbage på banen. Flot over for det pressede Samsø hold. Martin Skipper var dog ikke færdig med målscoringen. Han tog en tur gennem venner og fjender og sendte sikkert bolden i nettet til 4-0. Kampen sluttede 5-0 til værterne, og sidste mål blev sat ind af Marcus Fogd, der dermed gjorde det af med gæsterne Samsø Skole og Efterskole.