Skarpest på dagen

Effektivitet: Viste kynisme og vandt

Hjemmeholdet var det bedste hold på dagen. Foto: Henning Hansen
Hjemmeholdet var det bedste hold på dagen. Foto: Henning Hansen

Kampen blev rykket lidt frem, da begge hold var lidt pressede efter kampens slutning. Træneren for hjemmeholdet Sejs skulle skynde sig i en bus med drengene, der senere skulle i kamp, ligesom hele Dybkærskolens hold skulle skynde sig for at nå en bybus til skolen. Det hele blev dog nået, og alle havde en god oplevelse af kampen.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Viste stort potentiale

Værterne bedst
Der gik omkring ti minutter, før kampen fandt et leje, hvor hjemmeholdet begyndte at finde hinanden og kom til afslutninger. Det blev til et stolpeskud, men der kom ingen mål før efter 22 minutter. Katrine Holmgaard stod det rette sted til lige med et højt løftet ben at kunne snitte et indlæg ind bag keeper Emma Krog-Jensen i Dybkærskolens mål.

Kampens spiller for Sejs Skole, Anne Sophie Lebeck, bankede et skud af sted, men igen var Emma på plads i gæsternes mål, men desværre for hende var Katrine igen klar til at sætte sidste fod på returbolden, og pludselig på to minutter var Sejs Skole på 2-0. Anne Sophie kunne dog også selv. Kort før pausen sendte hun et skud af sted, der gik hele vejen ind bag en chanceløs Emma i gæsternes mål til pauseføring 3-0.

Se også: TV: Fløjraketten blev afgørende

Gode råd ikke nok
Gode råd er dyre, og Dybkærskolen drøftede livligt anden halvlegs muligheder i pausen.

- Vi skal sidde tættere på dem, mente anfører Der Eliasen, og alle på holdet nikkede og samtykkede.

Det blev da også til en noget bedre anden halvleg for gæsterne. Holdet rokerede lidt om på pladserne og fik lukket flot af i forsvaret ved Leonora Fugl samt Emma i målet. Der var dog en fra hjemmeholdet, som de ikke helt kunne styre. Katinka Angel der med flot spil flere gange var tæt på at score.

Tre dueller med Emma som sejrherre fik dog Katinka på andre tanker. Måske en aflevering ville lykkes, og det var netop, hvad der skete. Katinka sendte en flot tværpasning i dybden til kantspiller i højre side Lucca Yde, og hun evnede med et flot fladt skud i det lange hjørne at slutte målstimen af med målet til 4-0 til Sejs Skole.

Dermed fik Sejs Skole en sikker sejr på 4-0, og de er nu videre til næste runde i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere