Smukt hovedstødsmål

Et smukt hovedstødsmål prægede kampen - det gik desværre i eget net

2 sekunder efter billedudløsningen scorede Emil Rosenfold i eget net efter hjørnespark. (Foto: Keld Kristensen)
2 sekunder efter billedudløsningen scorede Emil Rosenfold i eget net efter hjørnespark. (Foto: Keld Kristensen)

Samsø Skoles, Emil Rosenfold, afgjorde årets kamp på Samsø, da han lavede et smukt hovedstødsmål. Men jubelen udeblev, og i stedet tog han sig til hovedet, som om han ville skrue det rigtigt på igen.

Se også: Ramt af forbandelse

Målet var i eget net
Han udplacerede sin ellers gode målmand Christian Hansen, der var helt uforberedt på, at afslutningen kom fra en af hans egne. Ærgerligt for Samsø Skoles drenge, der havde spillet meget lige op med drengene fra Efterskolen, der ganske vist havde de fleste og de farligste chancer. De har dog afgjort noget at træne på, inden næste rundes kamp i Østjylland. I dagens kamp vendte fødderne noget skævt, så afslutninger inden for målrammen må være et træningsemne for dem.

Se også: TV: Drengene fulgte pigernes eksempel

Selv om Efterskolens drenge fik fortalt i pausen, at de skulle udnytte deres fysiske fordele og sætte sig igennem, så lykkedes det ikke. Samsø Skoles hold bestod af mange 7.- og 8.-klassesdrenge, og det kunne ses på drøjden, men ikke på spillet. Den lille Mathias Bundgaard var for eksempel adskillige gange dygtigere til at dække sin bold og bruge sin krop end modstanderne. Men som tilfældet var for Efterskolens hold, så lignede Samsø Skoles effektivitet en trop soldater med løst krudt.

Samsø Skoles målmand Christian Hansen klarede flere gange ærterne for hjemmeholdet. (Foto: Keld Kristensen)
Samsø Skoles målmand Christian Hansen klarede flere gange ærterne for hjemmeholdet. (Foto: Keld Kristensen)
 

Tæt på straffesparkskonkurrence
De mange tilskuere blev derfor vidner til en solid kamp om overtagetl. Det var en kamp, som kun blev vundet i perioder for begge hold,  og uden at det gav udslag i mål. Bortset fra det ene, der afgjorde kampen.

Da var vi helt fremme over midt i anden halvleg, fik Samsø Efterskole lagt noget der lignede et pres. De havde blandt andet to åbne målchancer og to hjørnespark. Her var Samsø Skole ret så venlige værter, ved at sørge for ”god tur hjem” til efterskolen med 1-0 i bagagen. Surt show for hjemmeholdet, der kun var tre minutter fra en straffeafgørelse.

Se også: TV: Banke bankede bolden ind

Se også: Bissø skruede bissen på

Når det ikke gik værre, skyldes det kampens i særklasse bedste spiller. Anfører, Kristian Zeeb, fra Samsø Skole styrede sine holdkammerater i et og alt. I kampens mest hektiske fase kastede han sig selv ind i et skud fra Efterskolens Christian Ernst Jensen og forhindrede ham i at score.

Alt i alt et vældigt slag om skolefodboldtronen på Samsø, der endte med en sejr til hver af skolerne på pige- og drengesiden. På den måde kunne alle smile om kap med den varme sensommersol, der havde lagt vejen forbi i dag.

1 af 2 Pres på i det ene målfelt. (Foto: Keld Kristensen)
2 af 2 2 sekunder efter billedudløsningen scorede Emil Rosenfold i eget net efter hjørnespark. (Foto: Keld Kristensen)