Snød gammel fjende

Ingen revanche: Trekløverskolen, Kjellerup trak det længste strå

Liv Thorsen blev skurk, da hun droppede i første halvleg. Foto: Anders Vinther Larsen
Liv Thorsen blev skurk, da hun droppede i første halvleg. Foto: Anders Vinther Larsen

Opgøret mellem pigerne fra Tungelundskolen og Trekløverskolen, Kjellerup var blevet imødeset med stor spænding. Se kampfakta her.

Og lad det være skrevet med det samme: Det blev en særdeles seværdig kamp. Ikke så meget prangende spil, men et stort engagement fra begge hold udmøntede sig i en fantastisk kamp.

Se også: Kjellerup Skole klar til kvartfinalen

Keeper kiksede
Kampen startede – nok som forventet – med en masse spil midt på banen, uden at vi fik en forudanelse om resultatet.

Efter blot syv minutter kom udeholdets Signe Rasmussen for første gang i fokus, idet hun sendte et skud mod Tungelundskolens mål på en afstand af 20 meter. Her måtte keeper Liv Thorsen sande, at bolden både var rund og fedtet med det resultat, at bolden smuttede igennem hendes hænder og videre i mål.

Dette gav samtidig initiativet til gæsterne fra Trekløverskolen, Kjellerup, som nu overtog spillet og kom tættere på Tungelundskolens mål.

En glad Signe Rasmussen efter torsdagens kamp. Foto: Anders Vinther Larsen
En glad Signe Rasmussen efter torsdagens kamp. Foto: Anders Vinther Larsen

Se også: TV: Passerede plankeværket

Afgørelsens time
Allerede efter 11 minutter kom kampens afgørelse, idet Emilie gav en af gæsternes et alt for hårdt skulderskub, hvilket er tilladt under visse betingelser, men i denne situation var dommerens opfattelse, at det var for voldsomt, så derfor straffespark.

Et straffespark, som Signe Rasmussen udnyttede perfekt til stillingen 0-2.

Dette gav gæsterne endnu mere selvtillid, hvilket prægede sidste del af halvlegen. Det blev dog ikke til flere scoringer.

Se også: Fik ikke et ben til jorden

Pressede på
Tungelundskolen startede anden halvleg bedst, og allerede efter to minutter slap Cecilie fri, men skød over Mathilde Østergårds mål. Tungelundskolens piger fortsatte, og en reducering lå i luften, og den største mulighed kom efter 11 minutter, da Emilie Madsen blev spillet fri. Derefter spurtede hun fra gæsternes forsvar, hvorefter hun afsluttede på Mathilde Østergård, der med en flot fodparade afviste skuddet. Bolden røg efterfølgende ud til Cecilie Chrøis, der sparkede bolden over målet.

Chancerne for revanche var til stede, men det var dagen, hvor angriberne ikke havde det fornødne held.

Se også: Super-Sauer på pletten igen

Revanchen udeblev
Desværre sluttede kampen med et uheld, idet Emilie Madsen fulgte op på en aflevering, hvor målmand Mathilde samtidig kom ud af sit mål for at afværge. Dette sammenstød betød desværre, at begge spillere måtte forlade banen. Men kampen sluttede 2-0 til Trekløverskolen, Kjellerup, der endnu en gang fik ram Tungelundskolen i Ekstra Bladet Skolefodbold.


KAMPFAKTA:

Resultat:
Tungelundskolen - Trekløverskolen, Kjellerup, 0-2

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Julie Jakobsen, Tungelundskolen
Signe Rasmussen, Trekløverskolen, Kjellerup

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Emma Petersen, Tungelundskolen

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere