Som nat og dag

To forskellige halvlege: Bavnehøj-drengene var lige ved og næsten efter en god slutspurt

Gyvelhøjs (rød) anfører spillede en stor kamp og lukkede Bavnehøj-angriberne ned. Særligt i første halvleg. (Foto: Lars Pedersen)
Gyvelhøjs (rød) anfører spillede en stor kamp og lukkede Bavnehøj-angriberne ned. Særligt i første halvleg. (Foto: Lars Pedersen)

Bavnehøj Skole tørnede sammen med Gyvelhøjskolen i verdens største skolefodboldturnering. Og havde hjemmeholdet spillet første halvleg, som de spillede anden, var resultatet nok blevet anderledes, end det blev.

Se kampfakta her.

I første halvleg løb spillerne fra Bavnehøj konstant to skridt efter spillerne fra Gyvelhøj. Det skal dog siges, at Gyvelhøj havde et par lynhurtige angribere i Anders Elley og Christoffer Stampe-Degn. De scorede da også holdets to mål i første halvleg, der var meget velspillet, men med Gyvelhøj som klar spilstyrende.

Se også: TV: Thea tog teten

Bavnehøj presset i bund. (Foto: Lars Pedersen)
Bavnehøj presset i bund. (Foto: Lars Pedersen)
 

Nyt Bavnehøj-hold
Hvad drengene fra Bavnehøj fik i pausen vides ikke. Men de kom ud til anden halvleg med en gejst, som ikke var set i første halvleg. Allerede efter fem minutters spil i anden halvleg, fik Bavnehøj straffe for skub bagfra. Mikkel Hansen scorede meget sikkert, på den ellers glimrende Rasmus Horup i Gyvelhøj-målet. Han var meget stærk på udspark, samt når han skulle være boldspiller med fødderne.

Rasmus Horup i et sikkert indgreb. (Foto: Lars Pedersen)
Rasmus Horup i et sikkert indgreb. (Foto: Lars Pedersen)

Se også: Spændingen vendte tilbage

Det gjorde sig gældende ved holdets tredje mål. Det kom på netop et langt spark op af banen. Bavnehøj, som på dette tidspunkt satsede alt og kun spillede med to mand tilbage, kom i bekneb, da lynhurtige Christoffer løb fra sin oppasser. Han scorede sikkert på Jonas Winther.

Kort efter scorede Bavnehøj på langskud fra Christian Fogh. Bolden blev rettet af i forsvaret, og snød en totalt prisgivet Rasmus Horup i målet. Det blev et massivt pres de sidste minutter på Gyvelhøjs forsvar, men en stærk spillende Asger Poulsen og mandskab reddede sig en 3-2-sejr.

1 af 3 Scoring til 1-0. (Foto: Lars Pedersen)
2 af 3 De tre prisvindere. (Foto: Lars Pedersen)
3 af 3 Gyvelhøjs (rød) anfører spillede en stor kamp og lukkede Bavnehøj-angriberne ned. Særligt i første halvleg. (Foto: Lars Pedersen)