TV: Amok i anden halvleg

Målfest: Det udviklede sig til et regulært stormløb i anden halvleg

Østerhåbskolens drenge gik målamok i anden halvleg. (Foto: Jørgen Christensen)
Østerhåbskolens drenge gik målamok i anden halvleg. (Foto: Jørgen Christensen)

Østerhåbskolens drenge kom flyvende fra start i dette opgør på kunstbanen, hvor de mødte Stjernevejskolen.

Se kampfakta her

Der gik ikke mere end fire minutter inden Malte Frederiksen nettede efter et frispark, som Benjamin Hornshøj tog sig af. 1-0 og så var Stjernevej-drengene advaret om hvad der ventede - særligt i anden halvleg.

Men de fik mere fodfæste efter chokstarten fra Østehåbskolens drenge. Det lykkedes dem at reducere i det 28. minut. En lang bold fra Sebastian Møller landede foran Jacobs Kongsmarks fødder. Og det er let for ham, lige foran måle,t at prikke den i kassen til 1-1 som blev pausecifrene.

Trængsel i feltet. (Foto: Jørgen Christensen)
Trængsel i feltet. (Foto: Jørgen Christensen)

Se også: TV: 'Stjernerne' kendte vejen

Se også: TV: Chokstart gav sejr

Gik målamok i anden halvleg
I anden halvleg startede Østehåbskolens drenge ud med et højt pres, men Stjernevejskolen havde fået mere selvtillid efter deres reducering sidst i første halvleg. De er ikke så tilbageholdende, men pressede nu også på foran Østerhåbskolens mål flere gange. Men den bedre fysik og teknik fra Østerhåbskolens blev afgørende.

Efter stort pres på Stjernevejskolens mål fik Benjamin Hornshøj ude fra 20 meter afstand fyret kanonen af og scorede til 2-1. Og så gik det stærkt.

God redning i Stjernevejskolens mål. (Foto: Jørgen Christensen)
God redning i Stjernevejskolens mål. (Foto: Jørgen Christensen)

Se også: TV: Snæver sejr

Der gik kun et minut mellem de næste tre mål til Østerhåbskolen. Frederik Carlsen fik hovedet på og headede bolden i netmaskerne. Så var det igen Benjamin Hornshøj, der blev spillet fri. Han kom på tomandshånd med keeperen og sparkede bolden sikkert i kassen. Så var det Mathias Elgaards tur. Fra venstre side lagde han bolden flot ind over keeperen og i kassen. Sådan. Fire minutter og tre mål. 5-1 til Østerhåbskolens drenge.

Men de var ikke helt færdige med at gå målamok i anden halvleg.

Igen var Mathias Elgaard på spil. Han knaldede kuglen op i trekanten til 6-1. Målfesten fortsatte. Stjernevejskolens drenge var gået i opløsning og måtte se til, at Malte Frederiksen scorede og 7-1. Heine Oerlemans sluttede målfesten med sin scoring til 8-1.

Det var flot af Stjernevejenskolen at holde 1-1 til pausen, men i anden halvleg blev det tydeligt, at der var niveauforskel på de to hold.

Østerhåb-drengene skal i næste runde møde Bankagerskolen.

1 af 3 Kamp om bolden i feltet. (Foto: Jørgen Christensen)
2 af 3 Tre glade prisvindere. (Foto: Jørgen Christensen)
3 af 3 Østerhåbskolens drenge gik målamok i anden halvleg. (Foto: Jørgen Christensen)