Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

TV: Anfører: 1-0 er nok til at vinde

Fight: Der var virkelig hård kamp om hver eneste bold

Shad Ali (tv.) og Christian Sandgaard ønsker hinanden god kamp. Foto: Per Lysdahl
Shad Ali (tv.) og Christian Sandgaard ønsker hinanden god kamp. Foto: Per Lysdahl

Det var to optimistiske anførere, og sådan skal det være, vi mødte før kampen mellem hjemmeholdet Morten Børup Skolen og Niels Ebbesen Skolen.

- Vi har trænet en del før denne kamp og kommer efter revanche fra sidste sæsons kamp, og derfor vinder vi 2-0, udtalte en kampklar Shad Ali fra hjemmeholdet. Et nederlag på 0-5 fra sidst skulle hævnes.

Optimistisk var også Christian Sandgaard fra udeholdet.

- Vi er ramt af skader og afbud, men vi har fået en del nye stærke spillere ind i truppen, så fraværet kommer ikke til at betyde noget. Vi vinder 5-0, lød kommentaren.

Se kampfakta her.

Gæsterne var klar til kamp. Foto: Per Lysdahl
Gæsterne var klar til kamp. Foto: Per Lysdahl
 

Se også: TV: Bedste hold måtte vinde

Afbud på afbud
Det var to hold, der som nævnt var ramt af skader og afbud på flere nøglespillere. Deres respektive klubber havde nægtet dem deltagelse i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Værst var nok fraværet af Alexander Lind, der er i bruttotruppen til U16-landsholdet, fra Niels Ebbesen Skolen. Han blev søndag skadet i en turneringskamp for sin klub. 

Begge hold har mange dygtige spillere, og vi fik en jævnbyrdig kamp med periodevis godt spil, målchancer og fight, hvor der blev gået til stålet, uden dog på nogle tidspunkter at gå over stregen.

Se også: Vadede rundt i mål

Kampen om midten
Hvem fik først herredømmet på midtbanen?

Det gjorde gæsterne, og allerede efter fem minutter kom den første chance. Fra midtbanen endte bolden hos topscorer Nirupan Velautham, som afdriblede to modstandere, inden han sendte afslutningen forbi mål.

Kort tid efter fik gæsterne en endnu større chance, da Alfred Zacho stod ansigt til ansigt med hjemmeholdets målmand Mikkel Viktor, som dog forhindrede en scoring med en mesterredning. Hjemmeholdet kom sig over chokkene, men først efter ca. 20 minutter fik de deres første store målchance.

Det var ikke uventet hyperfarlige Abdiasis Ibrahim, som dog misbrugte chancen efter et dårligt udspark fra målmand Rasmus Kragelund.

Kun to meget solide forsvar anført af Morten Kaalund fra hjemmeholdet og Christian Sandgaard fra udeholdet var årsagen til, at vi gik til pause uden scoring.

Hør udeholdets pausesnak her:

Se også: TV: 'Kragerne' flyver på ny

Fightede igennem
Anden halvleg blev mere fight end smuk fodboldspil, og spillet dalede lidt i kvalitet.

Det meste spil foregik stadig mest på banens midte, hvor gæsterne anført af Peter Rogers og hjemmeholdet anført af Shad Ali og Mikkel Fischer kæmpede det bedste, de havde lært. Men den store arbejdsindsats tog efterhånden på kræfterne, og det blev til en del upræcise afleveringer.

Men vi fik også målchancer. Abdiasis er næsten umulig at stoppe, og han opererer over det meste af banen.

Selvom gæsternes Tobias Mogensen for det meste havde godt fat i ham, blev netop han matchvinder for sit hold. Først en afbrænder på et hovedstød, men minuttet efter var han igen på spil. Pludselig stod han helt fri midt for mål, og med et dejligt lob sendte han bolden over målmand Rasmus Kragelund, som ingen chance havde for at redde afslutningen. 1-0 til hjemmeholdet.

Se også: TV: Kynismen slog til igen

Gik efter udligningen
Kampen sluttede med et gevaldigt pres fra udeholdet. Anfører Christian Sandgaard blev rykket længere frem på banen i håb om at skaffe udligningen.

Men som det ofte går i disse situationer, var hjemmeholdet tættere på at lukke kampen til 2-0, men Magnus Lorentzen kiksede sin afslutning. I et sidste desperat forsøg sluttede kampen med en stor mulighed til gæsterne, men Nirupan Velauthen sendte et frispark direkte på målmand Mikkel Viktor.

På et par efterfølgende kontraer, hvor Mikkel måtte tage benene i brug for at afværge, ebbede det hele ud, og hjemmeholdet kunne juble over en velfortjent sejr på 1-0 og videre deltagelse til fjerde runde.

Efter kampen fangede vi Shad Ali, der jo inden kampen havde gættet på 2-0 som resultat.

- 1-0 er jo nok til at vinde, var den klare besked fra ham.

Hør jublen efter sidste fløjt:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen