TV: Blev den største

Viste skarphed: Tog sagen i egen hånd

Hjemmeholdet var stærkest på dagen og kunne efter kampen juble. Foto: Per Lysdahl
Hjemmeholdet var stærkest på dagen og kunne efter kampen juble. Foto: Per Lysdahl

Forventningerne var store til kampen i femte runde, hvor Skovbyskolens piger tog imod Hvinningdalskolen.

På vejen til kampen havde værterne kun haft besvær i deres seneste kamp mod Hadsten Skole, hvor afgørelsen først faldt i straffesparkskonkurrencen. Hvinningdal havde i deres seneste to kampe mod Bryrup Skole og Sejs Skole haft mere besvær resultaterne taget i betragtning, og i kampen mod Sejs var man endda bagud to gange i løbet af kampen men fik det hele vendt til sidst.

Skovbyskolen har i deres hidtidige kampe holdt buret rent, og i dag præsterede de det fjerde clean-sheet på stribe med sejren på 4-0 og dermed en semifinaleplads i kredsen for første gang i skolens historie. 

Se kampfakta her.

Se også: TV: Fiskede efter hattrick

Værterne bedst
Gæsterne var langt fra deres sædvanlige niveau i dagens kamp, og de kom aldrig til at udgøre nogen alvorlig trussel for værterne.

Hjemmeholdet havde på forhånd stor respekt for deres modstandere, og derfor havde de lagt en taktik der gik ud på, at gæsternes store profil Pernille Gram skulle stækkes. Den opgave fik midtbaneduoen Karoline Lauritzen og Caroline Sørensen på skift, og den opgave løste de perfekt.

Uden nogen egentlig mandsopdækning men blot hele tiden et vågent øje på Pernille bevirkede, at hun blev anonym gennem det meste af kampen og slet ikke kom til farlige afslutning, hvilket er helt usædvanligt for hende. Med Pernille sat ud af spillet virkede gæsterne tandløse og spillet usammenhængende.

Hjemmeholdet pressede på fra start, hvor Karoline Lauritzen styrede midtbanen, og med flittig brug af højrekanten Karla Nørgaard fik værterne skabt gode chancer, men gæsternes forsvar anført af Amalie Lassen og Lisa Horsholm holdt stand. Mod slutningen af halvlegen kom gæsterne bedre med i spillet og kunne have bragt sig i front, da Pernille sendte anfører Lærke Korsgaard af sted i dybden, men reservemålmand Sara Kristoffersen kom godt ud af sit mål og fik afværget.

Meget af spillet foregik på midten af banen. Foto: Per Lysdahl
Meget af spillet foregik på midten af banen. Foto: Per Lysdahl

Se også: TV: Skarpheden manglede

Lukkede kampen
I pausen havde hjemmeholdets træner Rune denne salut til sine spillere.

- Nu skal vi passe på deres dybdespil, som de får gode muligheder for i den stærke blæst, lød det fra værternes træner.

Hvad vi manglede før pausen, fik vi efter pausen. Med tre mål i de første 12 minutter blev kampen afgjort. Skarpretteren var Karla Nørgaard, der var en af banens mindste, da hun kun går i 6. klasse. Hun scorede hattrick og satte en tyk streg under en generelt flot indsats gennem hele kampen. I den periode faldt gæsterne helt fra hinanden. De virkede modløse, opgivende, og et ellers solidt forsvar sejlede rundt. Det virkede som om, man blot ventede på dommerens slutfløjt.

Inden det kom, fik vi yderligere en scoring, da Caroline Sørensen i de døende sekunder slog det sidste søm i kisten.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Skovbyskolen - Hvinningdalskolen, 4-0

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Lærke Vestergaard, Skovbyskolen
Julie Steen, Hvinningdalskolen

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Amalie Lassen, Hvinningdalskolen


Med en velfortjent sejr på 4-0 er Skovbyskolen klar til sjette runde i Ekstra Bladet Skolefodbold, og holdet nærmer sig nu med hastige skridt kredsfinalen.

Se også: TV: Keeper blev helt

Hør hvad kampens heltinde Karla Nørgaard havde at sige efter kampen:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen