TV: Comeback af dimensioner

Utroligt: Efter en skideballe i pausen kom der andre boller på suppen

Der var masser af mål og god fight i den nervepirrende kamp. Foto: Keld Kristensen
Der var masser af mål og god fight i den nervepirrende kamp. Foto: Keld Kristensen

I en utrolig spændende kamp onsdag slog Forældreskolen i Århus' drenge Søndervangsskolen, Viby med 5-3 i 4. runde af Ekstra Bladet Skolefodbold. De rosende ord står i kø for at beskrive denne intense, spændende og livlige kamp mellem to hold, der hver især viste prøver på løberaseri, sublim boldbehandling, fantastisk sparketeknik, elegant hovedspil og mange tekniske lækkerier på kunstgræsset. Så kom der et comeback af sjælden karakter ovenikøbet.

Begejstringen over at have overværet en så energipræget og forrygende kamp i Ekstra Bladet Skolefodbold er ikke til at styre. Det var en skam, at kun cirka 30 tilskuere så den.

Værterne var kommet til denne 4. runde efter at have vundet 10-0 mod Vestergårdsskolen og 8-0 mod Gammelgaardsskolen.

Gæsterne havde forinden denne kamp vundet 3-0 mod Laursens Realskole og 4-0 mod Samsøgades Skole.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Overlegne i storsejr

Sov i timen
Anfører Zakarias Vinther og holdkammeraterne fra Forældreskolen var forberedt på, at hjemmeholdet havde profiler, som de skulle holde øje med. Men drengene var ikke mentalt klar til at tage kampen op mod de energiske og fysisk spillende værter.

Det virkede i kampens første ti minutter som om, at gæsterne først skulle indstille sig på mange og hårde nærkampe. De trak sig og tabte alle fights i den fase. De havde også glemt, at værterne i anfører Maiwand Aghaigul havde en spiller med utroligt lækre tekniske færdigheder.

Han mestrede også at sparke til en bold med præcision og nøjagtighed. Så det var en stor fejl, udeholdet begik, da de fældede Mehmet Toy uden for feltet. Maiwand sparkede bolden sikkert ind til stillingen 1-0.

Målet burde have vækket gæsterne. Men i stedet snorksov de, da Mehmet Toy i samme minut fik bolden stukket ned på venstre kant. Med et verdensklasse-lob sendte han gæsterne ud på gyngende grund med sit mål til 2-0.

Ganske klart en streg i regningen for de sejrssikre gæster.

Hør Zakarias inden kampen her:

 
Se også: TV: Sad på spillet

Kom ind i kampen
Til gengæld må man sige, at det andet mål på ét minut ruskede holdet op til dåd. De var tvunget til nu at gå hårdere ind i nærkampene. Det gjorde de, og da værternes Noa Belbey efter 12 minutter forløb sig og fik gult, overtog gæsterne spillet på banens midte. De fik lov til at komme til fadet.

Holdet viste rigtig god teknik og omgang med bolden og skabte flere gode chancer via bedre sammenspil end Søndervangskolen, Viby. Men scoringerne udeblev.

Man så imidlertid en klart anderledes attitude og vilje til at tage kampen op. Det var første skridt tilbage i kampen. Måske nok fordi fiaskoen lurede. Det ændrede dog ikke scoringstavlen, der viste 2-0 til værterne ved pausen.

Der var kamp om bolden i det tætte opgør. Foto: Keld Kristensen
Der var kamp om bolden i det tætte opgør. Foto: Keld Kristensen
 
Se også: Storsejr i flot opgør

Pres på værterne
Efter noget af en peptalk og skideballe i pausen kom der helt andre boller på suppen i anden halvleg. Det var et forvandlet udehold, der nu kom ud for ikke at tabe og blamere sig.

Der blev fra starten lagt et hårdere og højere pres på modstanderne fra Søndervangsskolen, Viby, som ikke længere fik tid til deres små tekniske lækkerier. Der blev længere og længere mellem værternes spillere, der offensivt mere og mere var overladt til enmandsaktioner, som udeholdet let trævlede op.

”Den gyldne duo” i form af anfører Zakarias Vinther og frontangriber Nicolas Hvid fik slået hul på bylden med reduceringen til 2-1 på et hjørnespark fra Zakarias til fyrtårnet Nicolas, der pandede bolden ind. Det var tydelitg, at optimismen bredte sig som en steppebrand på Forældreskolen i Århus' hold. Hjemmeholdet blev mere og mere snakkende, gestikulerende og delvist passive.

Se Nicolas Hvids første mål her:


Se også: TV: Oppe mod overmagten

Så gik det stærkt
Blot tre minutter senere var udligningen en kendsgerning. En dårlig clearing blev promte vekslet til et hårdt, fladt indlæg, som lille vævre Frederik Klitgaard huggede ind til 2-2 og bragte balance. Det var blot ti minutter inde i anden halvleg. Der var en tydelig uro og nervøsitet hos værterne, der også begyndte at skælde ud.

Det gik ud over dommeren, da ”den gyldne duo” slog til igen og bragte gæsterne foran 3-2 på et klassemål midtvejs i halvlegen. Igen blev bolden spillet ind i 1. sals-højde, hvor Nicolas Hvid huserede.

Det kostede Arda Kavuncu ti minutter på bænken, og dermed var hjemmeholdets skæbne i virkeligheden beseglet af dem selv og deres misforståede attituder. Det var brandærgerligt, for de havde spillemæssige færdigheder, som måske kunne have bragt dem tilbage i kampen, hvis de var blevet anvendt i stedet. Ingen har endnu vundet noget som helst ved at skælde ud på dommer og holdkammerater.

Værterne vidste godt, at Nicolas Hvid var en farlig herre. Foto: Keld Kristensen
Værterne vidste godt, at Nicolas Hvid var en farlig herre. Foto: Keld Kristensen

Se også: TV: Bedst i modvind

Tre mål mere
Gæsterne gik fra 0-2 helt til 5-2 i deres gyldne periode, hvor holdets femte mål var en misforståelse mellem keeper Omar Jamal og midtforsvarer Wajad Qayomi. Det gjorde det pærelet for Philip Blichfeldt at score sit andet mål i kampen. Målet var meget karakteristisk for den deroute, værterne var igennem i deres knap så gode anden halvleg, som dog bød på endnu et mål tre minutter før tid, hvor det lykkedes Mehmet Toy at pynte lidt på resultatet.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Søndervangskolen, Viby - Forældreskolen i Århus, 3-5

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Maiwand Aghaigul, Søndervangskolen, Viby
Nicolas Hvid, Forældreskolen i Århus

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Kristian Kammer, Forældreskolen i Århus

Hør her, hvordan ”den gyldne duo” vurderede slagets gang:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere