TV: 'Det havde vi ikke regnet med'

Stor præstation: Christian Andersen var lykkelig efter kvartfinalen

Christian Andersen spillede endnu en flot kamp i kvartfinalen. Foto: Henrik Schou
Christian Andersen spillede endnu en flot kamp i kvartfinalen. Foto: Henrik Schou

Endnu en gang var Gyvelhøjskolen undertippet, og endnu en gang snød de alle eksperterne, inklusiv Ekstra Bladets udsendte, og vandt kvartfinalen.

- Det havde vi bestemt ikke regnet med, sagde midterforsvarer Christian Andersen efter kampen.

- Vi var jo ovenud lykkelige for at vinde den svære kredsfinale og slå sidste års vindere fra Stjernevejen ud. Så dette er... ja, fantastisk, sagde den glade vinder, der ellers ikke slynger om sig med superlativerne.

Se også: Helten: 'Den fedeste kamp nogensinde'

Modstanderen fløj ud fra start
- Vi skulle jo møde et meget stærkt hold i dag, og det var også det stærkeste, vi har mødt. Så vi vidste på forhånd, at vi var underdogs. Men jeg synes, at vi klarede det godt.

Men det så ud som om, I alligevel ikke var helt klar?

- Nej, det er rigtig nok. Vi skulle nok lige i gang først.

Det var ellers et tændt udehold fra Nordre Skole, der startede bedst og allerede i de første fem minutter satte keeper Adi Saric på to alvorlige prøver, som kunne have afgjort slaget.

Gæsternes offensiv over kanterne med de tre stærke hurtigløbere Søren Pedersen, Abdul Hanan og Frederik Elkær i front kom buldrende og var tæt på at løbe hjemmeholdet over ende, men Christian og de øvrige Gyvelhøj-forsvarere fik lukket af for kantspillet hen over første halvleg.

Christian var i mange dueller i opgøret. Foto: Henrik Schou
Christian var i mange dueller i opgøret. Foto: Henrik Schou

Se også: Her spilles finalerne

Sov måske lidt
Holdet har i de indledende runder vist tegn på blackouts i flere kampe, men i kredsfinalen holdt Adi Saric og forsvaret nullet. Dette lykkedes ikke i kvartfinalen, så det var naturligt at spørge Christian, om det var blundere i dette opgør.

- De får scoret to mål, Christian. Hvorfor sker det?

- Det første mål scorer Elkær på en ripost fra Adi (som ellers endnu engang viste reaktionsevne på stregen på Abdul Hanans skud red.), så der sov vi nok lidt.

Frederik Elkær fra udeholdet stod det rigtige sted og huggede riposten i nettet.

- Hvorfor kom han først til bolden? Har I ikke øje for, hvad der sker modsat bolden?

- Nej, det er måske der, vi svigter. Det andet mål falder også, da Abdul Hanan løber bag om Casper og scorer på hovedstød.

Se også: ZOOM: Gyvelhøjskolen - Nordre Skole

Skal bevare koncentrationen
Det ligner lidt et problem for holdet, at forsvarerne ikke er tilstrækkelig opmærksomme på modstandere, der løber bagom dem og derfor bliver helt frie.

Holdet og træner Henrik Hansen har talt meget om at holde koncentrationen. Det går fint, når modstanderne kommer lige på, hvor forsvarerne er dygtige til at time deres indgriben og gå frem i bolden, men det kniber, når modstanderne kommer til baglinjen og flere af forsvarsspillerne glemmer at se efter modstanderne i feltet.

- Ja, det kan godt være, at vi skal se lidt på det inden næste kamp. Men altså: Det er jo helt utroligt, at vi er blandt de fire bedste hold i landet," sluttede Christian af.

Hør Christian fortælle om sin egen og forsvarets præstation:

Spørger man i Nordre-lejren, synes de sikkert stadig, at de var det bedste hold, men det modbeviste hjemmeholdet ved at vinde straffesparkskonkurrencen. Og det er jo målene, der tæller.