TV: Det sikre dige

Søstærk kaptajn: Krumtappen Sara Jensen var kredsfinalens bedste

Sara Jensen sparker både frispark og de lange bolde med venstre ben. Foto: Henrik Schou
Sara Jensen sparker både frispark og de lange bolde med venstre ben. Foto: Henrik Schou

KJELLERUP (Ekstra Bladet): Før i tiden arbejdede nogle lande med det, de kaldte femårs-planer. Måske har man overtaget på det hos de midtjyske piger fra Kjellerup Skole. De var nemlig helt fremme i finalen i Ekstra Bladet Skolefodbold i 2008 og fem år senere i 2013. Begge gange kom pokalen med hjem.

Nu er de så på vej igen med kvalifikationen til slutspillet i foråret 2018. Fem år efter seneste store bedrift.

Se også: Galleri: Kjellerup Skole - Tungelundskolen

Ikke ramme målet
Der er dog lige et par kampe, før endnu en finale i verdens største skoleturnering kan komme på tale. Den næste er til foråret, hvor der spilles kvartfinaler. Pigerne kvalificerede sig til dette ved hjemme at slå gæsterne fra Tungelundskolen med 1-0 i kredsfinalen i Jylland Midt. En tæt affære med store chancer i begge ender, hvor hjemmeholdet lige var et par kunstgræsstrå bedre.

Fem mål er der scoret mod Kjellerup i syv kampe. En kæmpe stor del af æren for dette tilfalder holdets anfører Sara Jensen. Hun styrer forsvaret, som et dige holder havet væk fra land.

- Det blev nok lige lidt for spændende. Bolden gik alt for meget frem og tilbage, vi kunne ikke ramme hinanden, forklarede kaptajnen efter kampen på det nu ellers helt flade kunsttæppe.

- Og så kunne vi ikke rigtig ramme målet.

Et par store chancer blev godt nok brændt med skud direkte på keeperen eller lige forbi stolpen. Der manglede effektivitet på den sidste del af banen, kun en spiller tog initiativ til at komme ind i feltet. Men den ellers dygtige Frederikke Gandrup kunne ikke klare alt alene.

Frederikke Gandrup forsøgte fint, og havde et skud på indersiden af stolpen kort før tid, men var alt for alene i front. Foto: Henrik Schou
Frederikke Gandrup forsøgte fint, og havde et skud på indersiden af stolpen kort før tid, men var alt for alene i front. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Bedste mål i min karriere

Sidste stop
Uvist af hvilken årsag havde hjemmeholdet igen valgt den besynderlige taktik med ikke at bruge hele banen til at spille på.

- Vi skulle selv stå godt på banen og få dem til at lave lange bolde frem, så jeg kunne rydde op nede bagved, lød det fra Sara.

- Og så skulle vi selv losse den helt frem efter Frederikke, hun kan løbe fra de fleste.

Det er meget muligt, det har været sådan i de tidligere kampe. Men nu er vi så langt fremme i turneringen, at den type taktik (heldigvis) ikke holder længere. For det første er forsvarene nu ikke bare sådan lige at løbe forbi, hvilket Tungelundskolen også dygtigt viste. For det andet er det jo alt, alt for let at dæmme op for, når et hold kun har en på toppen, som skal klare alt selv.

Den går med sikkerhed ikke i kvartfinalen, i så fald stopper femårsplanen der.

Sara Jensen kaster indkast foran nogle af de mange tilskuere. Foto: Henrik Schou
Sara Jensen kaster indkast foran nogle af de mange tilskuere. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Løb solen sort

Kæfter mest op
Til gengæld kører det bagude på kaptajnens 'skib'. Hele tiden kører munden på Sara, mens hun i positive og korte vendinger får sine 'sømænd' på plads. Armene peger, ordene flyder, og hun selv er i bevægelse fra første til sidste fløjt. Især er der gang i nakken, hvilket ofte er et tegn på dygtige forsvarsspillere.

Som bagerste mand har Sara konstant øje på, hvad der sker til begge sider. Hovedet drejes som ved en tenniskamp, så der ikke kan komme pludselige overraskelser. På vagt, som er hun et byttedyr i junglen. Kun en eneste gang i kredsfinalen blev hun fanget for langt fremme, men inden havde hun naturligvis sikret sig med en medspiller bagved.

- Min rolle er bare at lige og styre det hele bagude og bakke op for næste kæde, fortæller den 15-årige Team Viborg-spiller.

Netop disse kvaliteter er også årsagen til, at netop hun er anfører.

- Det er fordi, jeg er god til at råbe og styre de andre. Eller måske er det bare fordi, jeg kæfter mest op, smiler hun.

Men der burde være mere larm på holdet:

- Vi skal tale mere sammen på banen, der er alt for stille. Altså, lige bortset fra nede hos mig.

Anføreren jubler over kampens eneste scoring sammen med Signe Døssing, der skød bolden i nettet i det 47.minut. Foto: Henrik Schou
Anføreren jubler over kampens eneste scoring sammen med Signe Døssing, der skød bolden i nettet i det 47.minut. Foto: Henrik Schou

(SE 40 FEDE FOTOS FRA KREDSFINALEN HER)

 

Lektier for over julen
Kaptajnen har også her ret. Ingen tilbød sig og forsøgte noget nyt. Stort set samtlige forsøg på angreb gik gennem midten og de samme tre-fire spillere.

- Vi er nødt til at blive bedre til at spille hinanden, spillet skal bredes mere ud. Vores kanter bliver næsten ikke brugt.

Fuldstændig som at sætte pilen midt i dartskiven, Sara peger her på noget virkelig vigtigt. Kjellerup er for lette at læse, når boldene går fra hende selv til Signe Døssing eller Sille Jensen og derfra videre til Frederikke Gandrup. Hvis den da ikke allerede er forsøgt losset helt derop med det samme.

De fire piger ligger lige foran hinanden som perler på en snor, og her forsøges på samlebånd det samme. Ikke nødvendigt, når nu banen er omkring 100 meter lang og godt 50 meter bred. Plads er der nok af, bolden er rund, det er bare om at gøre brug af de to ting.

Det gør de øvrige hold, som har vundet deres kredsfinaler allerede og er klar til kvartfinalerne sammen med Kjellerup Skole. Den lange vinter skal bruges på taktik og træning som lektier.

Sara helt tæt på nærmeste modstander for at dække af. Foto: Henrik Schou
Sara helt tæt på nærmeste modstander for at dække af. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Fighter: Vi kommer tilbage næste år

Nu er det min tur
Sara viste sig frem som kampens bedste spiller og fik fortjent Ekstra Bladet Skolefodbolds historiske fidusbamse. Dem er der givet mange af, siden vi startede tilbage i 1961, hvor mere end 650.000 spillere har deltaget.

- Nu er jeg oppe på fire bamser på mine tre år her på skoleholdet. Men der kan godt være plads til flere hjemme på mit værelse, lyder det med endnu et smil.

Hun har også på nærmeste hold studeret, hvordan den endelige succes skal opnås. At gå på Kjellerup Skole, som har så flot en statistik med to finaler og to sejre, kan godt mærkes:

- Det lægger da helt sikkert et pres på os med det, de andre har opnået før os.

Kaptajnen uddyber hurtigt:

- Jeg var lige startet i skole, dengang vi var i finalen i 2008. Så der var jeg også med helt ovre i København inde i Parken. Og jeg så også finalen inde i Aarhus, da vi var i finalen sidst. Nu er det min tur til at prøve at spille finale.

Det siger Sara selv om sejren:

Se også: Galleri: Kjellerup Skole - Tungelundskolen

Dette foto er et af de bedste, som nogensinde er taget i Ekstra Bladet Skolefodbold. Det er af Kjellerup Skoles store store profil i 2008-turneringen, Louise Schmidt Iversen. Hun scorede også det sidste mål i Parken til 3-0. Fotoet her er fra semifinalen, hvor Louise som altid havde givet ALT:

Louise Schmidt Iversen med en hånd i vejret og smurt ind i mudder. Foto: Ekstra Bladet
Louise Schmidt Iversen med en hånd i vejret og smurt ind i mudder. Foto: Ekstra Bladet

Se også: Galleri: Kjellerup Skole - Tungelundskolen

Fælles dans og brede smil efter scoringen. Foto: Henrik Schou
Fælles dans og brede smil efter scoringen. Foto: Henrik Schou

1 af 6 Så er sejren hjemme. Foto: Henrik Schou
2 af 6 Håret sættes lige efter den sidste rundedans kort efter sidste fløjt. Foto: Henrik Schou
3 af 6 Kredsfinalen bød på masser af nærkampe. Foto: Henrik Schou
4 af 6 Signe Døssing med øjet fast på bolden. Foto: Henrik Schou
5 af 6 Glade fans ved scoringen. Foto: Henrik Schou
6 af 6 Sara Jensen sparker både frispark og de lange bolde med venstre ben. Foto: Henrik Schou
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen