TV: Dons-kraft

Hattrick: Mads Dons lagde fundamentet for sejr med sine tre scoringer

Mads Dons forlader banen med et lille smil. (Foto: Thomas Jensen)
Mads Dons forlader banen med et lille smil. (Foto: Thomas Jensen)

Dagens bane og fodboldvejret var perfekt til en fodboldkamp. Lige op til kampstart var et ordentligt regnskyl nemlig trukket ind over banen, og havde givet de perfekte betingelser for kampens afvikling - et hurtigt underlag, som indbød til et par gode tacklinger. Frisholm Stadion dannede således den perfekte ramme. En ramme, som kun blev bedre af at dommer Kjeld Lund fløjtede op. For da skyerne hørte Kjelds fløjte, kom solen frem fra himlen, og regnen forsvandt - perfekt fodboldvejr.

Se kampfakta her

Drengene fra Tungelund havde glædet sig meget til kampen, og var derudover stolte over deres bedrift. De seneste mange år havde skolen nemlig ikke vundet en kamp i Ekstra Bladets Skolefodboldturnering. I år var de nået til tredje runde, hvilket drengene var glade for. Som målmand Rasmus Simonsen inden kampstart udtrykte det:

— Det her er guldholdet. Vi når langt i år, hvilket træner Patrick Schunck medgav ham.

Der blev spillet i højt tempo. (Foto: Thomas Jensen)
Der blev spillet i højt tempo. (Foto: Thomas Jensen)
 

Tre fornemme Frisholm-mål
I starten af kampen så det også ud til, at Tungelund kunne spille lige op med Frisholm. Faktisk var de mest toneangivende i de første 10 minutter, hvor de fik adskillige hjørnespark og pressede på. Herefter blev det mere lige, hvorefter det lykkedes for Frisholm at sende bolden i nettet. Det var Andreas Nordmark, som i de tidligere kampe i hver kamp havde scoret et mål i hver kamp, som udbyggede sin målkonto. Han er altså en mand med målgaranti, som ikke går fra banen uden at have scoret.

Minuttet efter kom endnu en scoring. Godt 50 sekunder efter at Andreas Nordmark havde scoret, ville Mads Dons også med på måltavlen. På kanten af feltet fyrede han af, og bolden røg i mål. 2-0 var stillingen efter 15 minutter.

Generelt sad Frisholm skolen herefter på affæren. Efter et kvarter formåede Andreas Nordmark at brænde en god chance på oplæg af Palle Wegner. 3-0 blev det i det 24 minut, da Thomas Lai formåede at halvflugte til bolden, hvorefter den røg over en chanceløs Rasmus Simonsen i Tungelund-målet.

I pausen blev der fra Frisholms træner gjort meget ud af, at man ikke måtte hvile på laurbærrene, men i stedet skulle man ind og arbejde hårdt. Man måtte for alt i verden ikke indkassere et hurtigt mål og lade Tungelund komme ind i kampen igen.

Man må sige, at drengene fra Frisholm havde hørt efter. De var ikke gået ned i kadence, tværtimod var de måske endda gået et niveau op. For allerede efter minut formåede Andreas Nordmark at tørre et forsvarsspillere hvorefter han kom fri til skud - desværre blev han afvist af stolpen.

Nu ville Palle Wegner ikke længere stå i skyggen af sine holdkammerater og ville også på måltavlen. Det kom han med to scoringer til henholdsvis 4-0 og 5-0, på henholdsvis et godt oplæg af Andreas Nordmark og et godt langskud fra 30 meter uden chance for målmanden. Palle kunne endda også være i oplæggerens rolle, idet han fik assisteret Mikkel Dons ved 6-0-scoringen. Dons fik endda puttet en enkelt mere ind til 7-0, og blev fortjent modtager af fidusbamsen, da han med tre mål og et par assist havde spillet en fremragende kamp.

Tungelund havde dog ikke givet op og kæmpede fortsat godt i kampen, selvom de angrebsmæssigt var overmatchet. De fik dog puttet et enkelt mål i kassen, da Lasse Sivertsen ud af ingenting fik kanoneret bolden i mål til reducering.

Se også: TV: Drengene fulgte pigernes eksempel

Dejligt afbræk
Til kampen var der ligeledes mange elever og lærere tilstede. Alle var glade over at skolefodbolden var kommet til byen, og at hjemmeholdet naturligvis havde vundet.

Mange på lægterne. (Foto: Thomas Jensen)
Mange på lægterne. (Foto: Thomas Jensen)

Se også: Super-Zensky

Se også: Sort uheld

En af lærerne var Nikolaj Lehrmann, som frydede sig over muligheden for at skolefodbold var "kommet på skoleskemaet":

— Det er et dejlig afbræk for ungerne. Samtidig er sådan en begivenhed som denne, med til at samle hele skolen, samtidig med at skolereformens krav til bevægelse på skoleskemaet ligeledes bliver tilgodeset ved skolefodbold.

Nikolaj glæder sig over at Frisholm er nået så langt, og han håber på at holdet når så langt som muligt.

Desværre blev det ikke til flere sejre for Tungelundskolen i dette års turnering, som dog også selv erkendte at de på dagen mødte en bedre modstander. Drengene fra Tungelund var dog stadig stolte over at de i det mindste havde vundet én kamp i denne års turnering, for dette plejede holdet ikke at have tradition for.

1 af 2 De tre prisvindere. (Foto: Thomas Jensen)
2 af 2 Mads Dons forlader banen med et lille smil. (Foto: Thomas Jensen)