TV: Dramatik: Udrykning og straffespark

Sikke et opgør: En spiller måtte på skadestuen, mens resten afgjorde kampen i en nervepirrende straffesparkskonkurrence

Mathias Dahl blev sendt godt på skadestuen af både med- og modspillere. (Foto: Niels Bak Andersen)
Mathias Dahl blev sendt godt på skadestuen af både med- og modspillere. (Foto: Niels Bak Andersen)

Der var lagt op til et revanche-opgør fra Kolind Centralskoles side, da de sidste år tabte 10-0 til Rønde Privatskole.

Se kampfakta her

Det var nok derfor, at Kolind også lagde hårdt ud. Det var tydeligt, at de ville have hævn. De fik også bolden puttet i kassen, men dommeren valgte at annullere og dømme offside.

Rønde Privatskole havde valgt at lægge Magnus Urth helt på toppen. Det var en klog disposition, da han var en evig kilde til uro for Kolind Centralskoles forsvar, men de fik lukket godt ned for ham.

Se også: TV: Skruede op for tempoet

Ambulance var nødvendig
Kort tid inde i anden halvleg indtraf kampens mest dramatiske situation.

Mathias Dahl gik ind i harmløs duel og faldt ned med smerter i mave og side. Ingen turde flytte ham fra banen, så spillet var stoppet i længere tid, indtil den tilkaldte ambulance kunne bringe ham på hospitalet.

Det var en fornøjelse at se hvor omsorgsfuld både med- og modspillere var for den skadede.

Omsorg fra med- og modspillere, som bekymrede ser til. (Foto: Niels Bak Andersen)
Omsorg fra med- og modspillere, som bekymrede ser til. (Foto: Niels Bak Andersen)
 

Der kom gang i scoringerne
Da spillet blev genoptaget fik Kolind Centralskole en stor chance, men Rønde Privatskoles målmand hev en klasseredning frem og så var kampen stadig målløs.

Men kort tid efter blev der sendt en sukkerbold ind over til en fri Nicolai Christensen, som sikkert bankede bolden i kassen til 1-0. Men der skulle ikke gå et minut før Markus Mandal fra Rønde Privatskole udlignede til 1-1.

Herefter begyndte alle at forberede sig på straffesparkskonkurrence.

Her valgte Rønde at skifte målmand og sætte Phillip Poulsen ind i målet. Her måtte man gennem 10 spark til hvert hold. Indtil man kom dertil, havde begge hold misbrugt et spark hver.

Den sidste der sparkede for Rønde Privatskole var så uheldig at sparke bolden op på overliggeren, så den røg væk fra målet og så var kampen afgjort med en sejr til Kolind Centralskole, som fik deres revanche fra sidste år.

Kolind Centralskole skal så i næste runde møde Rønde Skole.

1 af 3 Venter på at komme i gang igen efter spilstop. (Foto: Niels Bak Andersen)
2 af 3 Klar til at genoptage spillet. (Foto: Niels Bak Andersen)
3 af 3 Mathias Dahl blev sendt godt på skadestuen af både med- og modspillere. (Foto: Niels Bak Andersen)