TV: Erobrede banen

Sejrede sikkert: Udeholdets piger havde godt gang i støvlerne

Det var gæsterne fra Niels Ebbesen Skolen, der kunne tage en sejr med hjem i opgøret mod Rathlouskolen. Foto: Henning Hansen
Det var gæsterne fra Niels Ebbesen Skolen, der kunne tage en sejr med hjem i opgøret mod Rathlouskolen. Foto: Henning Hansen

Hjemmeholdet fra Rathlouskolen skulle i dette pigeopgør i anden runde møde udeholdet fra Niels Ebbesen Skolen.

Værterne havde vundet deres første kamp 3-0 mod Parkvejens Skole, og gæsterne havde taget en sejr med fra deres første kamp, som var mod Stilling Skole. Den vandt de med hele 10-1. Nu skulle de to vindere møde hinanden i denne kamp, og så måtte vi se, hvem af dem, der kunne spille sig videre til tredje runde i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se kampfakta her.

Se også: Snuppede smal sejr

Kom bedst fra start
Kampens begyndelse var en lidt blandet fornøjelse men dog med et mindre overtag til gæsterne.

Det var også dem, der via en bolderobring af udeholdets Maja Trier på midtbanen sendte altid farlige Karoline Yde igennem med en flot stikning. Denne blev udnyttet koldblodigt af Karoline, der sendte bolden fladt ind bag en sagesløs keeper Sofia Bergman fra hjemmeholdet.

Det var dog slet ikke spil til et mål, da værterne også havde deres muligheder. Specielt var Ida Wolff flere gange igennem til enten skud eller flotte indlæg. Men også hos udeholdet var keeperen Sara Liengaard på plads og klarede såvel skud som indlæg.

Det skulle dog blive til en 2-0-føring til gæsterne kort før pausen, da Karoline Yde snappede en mindre god clearing af hjemmeholdets forsvar, og Karoline trykkede straks af med et flot højt langskud, der svævede ind bag Sofia Bergman.

- Vi skal være bedre til at bruge fløjene, var temaet hos værterne i pausen.

Nanna ryddede endnu engang op foran målet for Rathouskolen. Foto: Henning Hansen
Nanna ryddede endnu engang op foran målet for Rathouskolen. Foto: Henning Hansen

Se også: Hamrede basser ind

Var for pressede
Det skulle da også i begyndelsen af anden halvleg blive til et mindre pres fra hjemmeholdets side. Dette gav sig udslag i nogle chancer til såvel Caroline Vang som Ida Wolff.

- Har du fået støvlerne forkert på i dag?, blev der råbt til Caroline efter et skud.

- Nej, jeg er venstrebenet, var råbet tilbage efter et forkølet skud med højrebenet.

Efter presset slog udeholdet dog kontra efter et hjørnespark. En høj bold røg lidt frem og tilbage mellem holdene ved kanten af målfeltet, men pludselig lå den for fødderne af Astrid Andersen, der resolut bankede bolden op i nettaget og kampen synes afgjort.

Det skulle dog til allersidst blive til endnu et lille pres, og kampens sidste action fra værterne var endnu engang Ida Wolff, der fik afsluttet via en nærkamp med Sara Liengaard men forbi. I situationen fik Sara slået sig, men med masser af trøst fra såvel udespillere som holdkammerater var hun klar til sodavand efter kampen.

- Vi vil gerne spille udekampe, var udsagnet efter kampen af udeholdet.

- Det er vist kun for at slippe for timerne, lød det fra læreren på sidelinjen.

- Nej, vi får lov til at komme på McDonalds, når vi spiller ude, sagde flere af pigerne.

Kampen endte med en sejr på 3-0 til gæsterne, som nu er videre til tredje runde i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Hør Nanna fortælle om hendes rolle som holdleder hos Rathlouskolen her:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen