TV: Forsvarende mestre i modvind

Sløj start: Stjernevejskolen formåede dog at vende 0-1 til 10-1

Der var en lidt trykket stemning i pausen hos Stjernevejskolen. Foto: Keld Kristensen
Der var en lidt trykket stemning i pausen hos Stjernevejskolen. Foto: Keld Kristensen

Efter en særpræget og to-delt kamp løb storfavoritterne fra Stjernevejskolen med sejren på 10-1, mens Skovbakkeskolens seje tøser løb med æren efter en flot, flot indsats i kampens første 20 minutter, hvor gejsten, viljen og troen på overraskelsen klart overstrålede gæsternes indstilling.

Se kampfakta her.

Se også: Sådan gik finalerne i Odense

Hårdt ramt
Begge hold stillede op i en lidt vingeskudt formation på grund af afbud og skader. Mens gæsterne måtte undvære indpisker og forsvarskrumtap Josefine Clifford, hvilket helt sikkert spillede en rolle for kampens mærkelige forløb, så var hjemmeholdet hårdere ramt.

Ikke blot var førstekeeper Sofie Grøn skadet, men også andenkeeper Laura Haugaard måtte blive på sidelinjen på krykker til denne vigtige kamp, hvor Skovbakkeskolen i stedet satte angriberen Marie Sørensen ind i buret. Og det gav dønninger, for med al respekt for Maries indsats, så var det tydeligt, at hun ikke er vant til at se spillet fra den position.

Andenkeeper Laura Haugaard sammen med denne kamps keeper Marie Sørensen. Foto: Keld Kristensen
Andenkeeper Laura Haugaard sammen med denne kamps keeper Marie Sørensen. Foto: Keld Kristensen

Se også: To Mulle-mål sikrede 'Stjernerne' sejren

Sløvt og langsomt
Sidste års vinderhold af Ekstra Bladet Skolefodbold kom til kampen med en score på 41-0 efter blot to kampe, så det var med nogen bæven, hjemmeholdet gik ind til kampen. Men også med en stålsat vilje til ikke at blive tromlet ned.

Det sås på det hårdtarbejdende forsvar, som i kampens anledning i det første kvarter bestod af alle 10 markspillere, der lå tæt på modstanderne og pressede dem til unødige driblinger og dårlige pasninger.

Men samtidig et hold, der var gode til at angribe meget direkte, når de fik fat i bolden.

Se også: TV: Mulle klar til landshold og ny pokal

Belejring
Styret af holdets to store profiler Julie 'Høsten' Høst og Mathilde 'Mulle' Gaarn satte udeholdet sig på bolden fra start, men de blev gang på gang tvunget til at spille baglæns, fordi der ikke var plads til offensive afleveringer, og fordi de blev standset i deres driblinger at et godt opbakkende forsvar hos hjemmeholdet.

Alligevel blev det til flere gode chancer og en massiv belejring af hjemmeholdets mål i de første 10 minutter, krydret med enkelte nålestik den anden vej fra de rødblusede.

Se det store pres her:

Stjernerne begik flere fejl i starten, alle skabt oppe i hovederne på dem. Det virkede som om, at pigerne ikke havde respekt for modstanderne. Spillet var uinspireret og usammenhængende, og først og fremmest for langsomt og for individuelt baseret. I virkeligheden helt fremmede kendetegn for holdet, der kan spille flydende og hurtigt positionsspil, når det kører for dem. Men det gjorde det bestemt ikke i dette opgør. Det blev for tilfældigt og ufarligt.

Se også: TV: Jublede ved alle 28 mål

Scoring imod
Og så skete der det, ingen havde forventet. Stjernerne kom bagud. Efter et hjørnespark, hvor de grønblusede gæster var trukket massivt op i feltet, slog hjemmeholdet kontra.

Se begyndelsen på kontraen her:

Med få stationer og fire-fem præcise afleveringer var lille vævre Laura Brosbøl spillet helt fri af Astrid Flyvholm og scorede. Noget af en kold dukkert, som kunne være blevet meget værre, hvis hjemmeholdet fem minutter senere havde udnyttet endnu en stor chance på kontra. Men da slap gæsterne med skrækken.

Der var med sikkerhed store frustrationer ude på sidelinjen hos gæsterne, men der sporedes også en begyndende tvivl hos spillerne på banen. Hjemmeholdets forsvar var ikke til at dirke op, og når det alligevel skete, så var udeholdet uskarpe.

41-0 efter de to første kampe løj tilsyneladende, for efter 20 minutters spil var holdet stadig bagud 1-0.

Louise Jensen leverede en stærk præstation for hjemmeholdet. Foto: Keld Kristensen
Louise Jensen leverede en stærk præstation for hjemmeholdet. Foto: Keld Kristensen

Se også: TV: Vidste det ville blive svært

Op i gear
Det blev Malou Askær, der forløste udeholdet. På en lidt heldig og tilfældig aflevering fra Julie Frederiksen, der nok bare ville sikre sig bolden, kom Malou løbende ind i feltet og udlignede efter 23 minutters spil. Ikke ufortjent, men noget heldigt. Og herfra skiftede kampen totalt karakter.

Inden der var gået fire minutter, var udeholdet foran 3-1, og så kunne pigerne lige pludselig alt. Mathilde 'Mulle' Gaarn steppede op med sit første mål, og det samme gjorde Julie Frederiksen, så der pludselig sås et stjerneglimt.

Stjernernes debutant Ammaly Andersen. Foto: Keld Kristensen
Stjernernes debutant Ammaly Andersen. Foto: Keld Kristensen

Se også: Klippen Clifford som en dige i forsvaret

Mistede troen
Hjemmeholdet, der havde præsteret så ypperligt med de midler, de havde, fik nu kærligheden at føle. Anden halvleg blev spil til et mål: hjemmeholdets.

Syv yderligere scoringer satte en tyk streg under, at Stjernevejen var det bedste hold, men pigerne fik sig en lektion i, hvad man ikke skal gøre. Der skal arbejdes med det mentale, hvilket træner Jesper Poulsen så udmærket var klar over efter kampen.

- Jeg kan slet ikke genkende holdet, der spillede de første forfærdelige 20 minutter. Det er ikke vores normale stil. Og det bliver det heller ikke næste gang.

I næste kamp venter vinderen af kampen imellem Niels Ebbesen Skolen og Virring Skole.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen