TV: Freja holdt fest

Klasse: Freja Nielsen hamrede fem scoringer ind i opgøret       

Freja var knivskarp i kampen. Foto: Glenn Dagø Vittrup
Freja var knivskarp i kampen. Foto: Glenn Dagø Vittrup

Efter drengenes målrige kamp var det nu pigernes tur på grønsværen i kampen imellem Ådalsskolen og Rønde Skole.

Lige netop ud fra dette opgør kunne der være noget om devisen at være klar fra start. Udeholdets piger ville ikke stå tilbage for drengene. Efter de første 11 minutter var stillingen allerede 6-0 til gæsterne.

Se kampfakta her.

TV: 11 mål efter pausen

Lækre mål
Det skete på flotteste vis. Instrueret af en hurtig og teknisk dygtig Freja Nielsen på toppen. Hun kunne oversprinte modstanderen med og uden bold uden problemer.

Således lavede hun lækkerier og strøede om sig med fantastiske assists blandt andet til Laura Kristensen, Signe Sørensen og Sigrid Olesen. Man må sige at denne kamp stod i Frejas tegn – Frejas fest.

Hun sprudlede som en Pernille Harder og gjorde faktisk, hvad der passede hende. Der var ingen, der kunne stoppe hende. Og Freja og veninderne fra Rønde følte sig godt tilpas på banen, hvor de grinede og hyggede sig. Det vár en sand målfest, og Freja var værtinden. 

Freja med lækre driblinger. Foto: Glenn Dagø Vittrup
Freja med lækre driblinger. Foto: Glenn Dagø Vittrup

TV: Altid husk fairplay


Kom bedre med
Der blev leveret flot kombinationsspil og flot sparketeknik fra udeholdet. Hjemmeholdet var faktisk ikke fremmødt til første halvleg, hvor stillingen ved pausefløjt var 7-0 til udeholdet.

Se målet til 7-0 her:

Men fra anden halvlegs start havde hjemmeholdet skiftet keeper. Caroline Pedersen var kommet i marken og i spil, og i stedet var Victoria Pedersen røget på kassen. Nu var det som om, at værterne var vågnet op. Der skulle gå hele 12 minutter af anden halvleg, inden udeholdet Filippa Laursen kunne hakke læderet i kassen langt ude fra. 8-0.

De store mod de små

To mål til slut
Undervejs i anden halvleg ville forsvarsstyrmanden Johanne Bloch fra udeholdet lege med til Frejas fest. Hun byttede defensiven ud med offensiven, og Freja røg ned i defensiven. Dette varede dog kort, eftersom Johanne ikke var lige så knivskarp i afslutningsspillet, som hun var i den defensive organisation.

For med to minutter tilbage af opgøret ville Freja feste videre og scorede de sidste to kasser, så resultatet blev 10-0 til udeholdet. Holdlederen Nanna forsøgte at frempiske pigerne til at score yderligere et par kasser for at have håneretten overfor drengenes score på 11 mål – men forgæves.

Ådalsskolens piger er sikre på, at når de møder op næste år til verdens største skolefodbold-turnering vil de være klar fra start. De kom sig aldrig over chokket denne gang. Omvendt bliver det sjovt at følge Rønde Skoles videre færden og se, om Freja kan fortsætte fodboldfesten i næste runde.