TV: Gav og fik hovedpine

Mål på stribe: Frederik bankede kasser ind, men fik også én på kassen

Frederik Lauridsen i blåt var farlig fra start til slut. (Foto: Thomas Jensen)
Frederik Lauridsen i blåt var farlig fra start til slut. (Foto: Thomas Jensen)

Drengene fra Ungdomsskolen Ry tog imod Samsø Efterskoles drenge.

Allerede inden kampstart virkede Ry-spillerne tændte på kampen. De var faktisk lidt utålmodige, for hvor var spillerne fra Samsø Efterskole henne? De var først ude på banen 10-15 minutter før tid, da det hele jo skulle passe med afgangstiderne på den færge, de skulle med. Så det var ikke meget tid, de havde til at få varmet op og blive klar til kampen.

Se også: TV: Slap med skrækken

Drengene blev dog klar til kamp. (Foto: Thomas Jensen)
Drengene blev dog klar til kamp. (Foto: Thomas Jensen)
 

Derfor fik vi et par ord med på vejen fra anfører Frederik Lauridsen fra Ungdomsskolen Ry inden kampens start. Frederik lovede både tre mål og en sejr. 

Der skulle ikke gå mange minutter, inden han begyndte at holde sit ord. Helt præcist gik der et minut og 20 sekunder, før bolden første gang lå i netmaskerne. Frederik var blevet sendt i dybden af Casper Degn, og Frederik svigtede ikke alene med målmanden. 1-0.

Se kampfakta her.

Hovedpine til alle
Scoringen til 2-0 kom ikke mindre end 50 sekunder senere. På to minutter og 30 sekunder stod der 2-0 til drengene fra Ry. En tilfældig høj bold virkede i første omgang ufarlig. Frederik fulgte dog sit målinstinkt og jagtede bolden. Tøvende målmandsspil gjorde, at chancen rent faktisk blev til noget.

Både Frederik og målmanden fra Samsø Frederik Hjæresen endte med at gå i luftduel om bolden. Ingen af spillerne ramte rigtigt bolden, hvorfor den dumpede ned på græsset. Ligeså gjorde Rys Frederik, som endte med at sidde i græsset. Herfra ramte bolden Frederik og trillede i mål. I samme øjeblik forsøgte målmanden at sparke bolden væk. Han ramte dog ikke bolden, men i stedet hovedet på Rys Frederik, som lige skulle sunde sig. Bolden røg dog i mål til 2-0, og dette hjalp nok lidt på smerten i hovedet.

Dog virkede det som om, at dette sammenstød satte en stopper for Ungdomsskolen Rys effektivitet. Den ene chance efter den anden blev brændt. Både af Frederik Lauridsen, men ligeledes angrebskammerat Kristoffer Overgaard. For allerede efter fem minutter fik Kristoffer et godt tilbud. Rys venstreback Sylvester Petersen formåede at tage et rush op ad banen, hvor han satte ikke mindre end fem mand på sin vej, hvorefter han sendte en indlæg indover til Kristoffer, som desværre ikke fik behandlet det fornemme forarbejde efter fortjeneste.

I resten af halvlegen brændte Kristoffer og Frederik et par store tilbud. 

Flere mål kom der dog ikke i denne halvleg. Spillemæssigt var det en spændende kamp at være vidne til. På midtbanen var der gode fair dueller imellem Rys midtbaneslider Jimmy Tran og Alexander Villemann, som virkeligt havde nogle gode dueller. Problemet var bare, at Samsø aldrig rigtigt blev farlige på den sidste tredjedel af banen. Dette udnyttede Ry til at slå lange dybe bolden bag om forsvaret, hvor specielt Frederik Lauridsen fik en masse at arbejde med.

Satte ikke tempoet ned
I pausen fik spillerne ordre på ikke at slappe for meget af og stadig holde fokus.

Frederik Lauridsen klagede godt nok lidt over ondt i hovedet efter sammenstødet med Samsøs målmand, men han kunne dog godt fortsætte.

Anden halvleg startede som første med fuld fart på fra Ry. De var tætte på at få scoret over flere omgange. Men målet udeblev.

Største chance tilfaldt indskiftede Maudo Kajali, som frit for mål på en god aflevering af Mikkel Mortensen, brændte på det skamligste.

Langt hen af vejen var kampen således stadig åben. 2-0 er jo verdens farligste føring. Kampen blev først rigtigt lukket i det 46. minut hvor det lykkedes Kristoffer Overgaard at passere Samsøs målmand. Det lykkedes ligeledes for Frederik at putte et mål mere ind, så han fik holdt, hvad han lovede - tre mål. 

Til slut lykkedes det for Sylvester Petersen og Kristoffer Overgaard hver at score en enkelt kasse til slutresultatet 6-0.