TV: Gik forrest fra første fløjt

Lækkert skud: Nicolai Nørgaard sørgede for at åbne ballet i nervepirrende målfest

Nicolai Nørgaard satte gang i sagerne med sin scoring til 1-0. Foto: Henrik Schou
Nicolai Nørgaard satte gang i sagerne med sin scoring til 1-0. Foto: Henrik Schou

Fra kampens start fik man indtrykket: Dét her bliver en for stor mundfuld for Virklund Skole. Sejs Skole trykkede nemlig spillet frem fra dommerens første blæs i fløjten og fik en scoring efter allerede fire minutters spil på et flot langskud af Nicolai Nørgaard, som senere hen vandt fidus bamsen for den gode præstation hele kampen igennem. Det skulle dog vise at blive en meget spændende dyst.

Se kampfakta her.

Der var fuld fokus fra første fløjt. Foto: Henrik Schou
Der var fuld fokus fra første fløjt. Foto: Henrik Schou

Galleri: Virklund Skole - Sejs Skole
Fortsatte presset
Sejs Skole blev ved med at presse på. Blot ti minutter senere i kampen stod det 0-2 på mål af Frederik Hald efter forvirring i modstandernes forsvar. Den dårlige start skulle dog ikke tage pusten fra Virklund Skole, som efter 20 minutters spil fik reduceret til 1-2 efter at Lasse Lemor viste overblik og god teknik med et flot lob over keeperen.

Lasse Lemor var her, der og alle vegne i opgøret. Foto: Henrik Schou
Lasse Lemor var her, der og alle vegne i opgøret. Foto: Henrik Schou

Fokus på Lasse Lemor
Sejs Skole gik til halvleg med fokus på én ting: Stop Lasse!

De bragte to friske kræfter i spil med håbet om, at de kunne spille bredere med bolden og fortsætte med at skabe chancer.

Virklund fokuserede på, at Lasse endelig bare skulle blive liggende helt på toppen og score nogle flere mål.

Hør fra Virklunds pausesnak her:

Da anden halvleg blev fløjtet i gang, glemte Sejs Skole, hvad de i pausen lige havde snakket om og aftalt. De lod Lasse få bolden med masser af plads omkring sig på midten af banen. Han skabte her fra chancer til sig selv og sine medspillere og blev endda noteret for hele tre scoringer gennem kampens 60 minutter.

Revanchen kom ikke

Lasse kunne fejre hele tre scoringer i kampen. Foto: Henrik Schou
Lasse kunne fejre hele tre scoringer i kampen. Foto: Henrik Schou

Comeback lurede lige om hjørnet
Med mål fra både Laust Dalsgaard og Kasper Sand fra Sejs Skole, burde man mene, at Virklund Skoles pust var taget helt ud af kampen, men dette var absolut ikke tilfældet. Virklund skabte masser af store chancer og ramte endda stolpen hele to gange i kampens sidste minut, men heldet var på Sejs Skoles side som med få sekunder tilbage på en omstilling puttede bolden ind til 3-5 ved scoring igen af Kasper Sand.

Sejs Skole kunne fejre et par scoringer i anden halvleg. Foto: Henrik Schou
Sejs Skole kunne fejre et par scoringer i anden halvleg. Foto: Henrik Schou
 

Vi fangede Sejs dygtige spiller, Nicolai Nørgaard, efter kampen.

Hør hans kommentar til kampen her: