TV: Gik til stålet

Hård fight: Ingen af holdene ønskede at give sig den mindste smule i opgøret

Drengene var meget opsatte til kampen, da flere af dem kendte hinanden i forvejen. (Foto: Lars Pedersen)
Drengene var meget opsatte til kampen, da flere af dem kendte hinanden i forvejen. (Foto: Lars Pedersen)

Opgøret stod imellem Skødstrup Skoles drenge og drengene fra Strandskolen.

Allerede inden kampen gik i gang, var begge hold meget opsatte. De kender hinanden fra klubfodbold, og kendskabet var ikke just kærlighed. Dette betød at kampen i første halvleg var hård, men lige til grænsen. Dog måtte kampens dommer uddele gult kort og ti minutters afkøling til en spiller fra Strandskolen i kampens 29. minut.

På dette tidspunkt førte holdet fra Strandskolen med 2-1. Første mål blev scoret efter 15 minutters spil af Skødstrups Oliver Leidorf.

Se også: Spændingen vendte tilbage

Kort efter scorede Strandskolens Troels Clement sit 10. mål i dette års turnering, det skulle senere vise sig at blive hans sidste.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Taktikken fejlede

Pausen ændrede tingene
Lige inden holdet blev ramt af advarsel, scorede Mathias Bilde og holdet fra Strandskolen kunne gå til halvleg med 2-1 føring.

Leder for Skødstrup, den tidligere professionelle spiller i flere danske og islandske klubber Christian Lundberg, der træner drengene til hverdag i klubregi sagde i halvlegen, at det kunne spillerne ikke være bekendt.

Inden Strandskolen blev fuldtallige, havde Skødstrup nettet to gange og kom foran. Dette fik flere af spillerne fra Strandskolen til at glemme at spille fodbold, og i stedet begyndte de at brokke sig overfor dommeren samt lave flere grove frispark. Blandt andet ved scoringen til 2-2, hvor Rasmus Lundberg lavede et flot forarbejde, men der blev lavet et kæmpe frispark på ham, hvilket dog gav Asbjørn Horne frit løb mod mål.

Asbjørn var i halvlegen blevet rykket frem på banen, hvilket var et af de tiltag som man valgte fra Skødstrups side.

Uheldig udvikling
Strandskolen fortsatte med at brokke sig og lavede flere grove frispark. De manglede noget styring fra sidelinjen, da skolen ikke havde en lærer med. Det kulminerede dog med få minutter tilbage, da der blev sagt nogle ikke så flotte ord om en skadet spiller. Det var synd for kampen, da det var to gode hold, der spillede første halvleg med fair fight, men gik galt i anden. Kampen endte med en 6-2 sejr til Skødstrup Skole.

Rasmus Lundberg spillede en flot kamp og har en drøm om at spille i England.