TV: Gult kort blev afgørende

Fight: De to hold lagde fra land i et voldsomt tempo

Hjemmeholdet havde mange store chancer. Foto: Per Lysdahl
Hjemmeholdet havde mange store chancer. Foto: Per Lysdahl

Bakkeskolens drenge var tilbage i stærkeste opstilling til denne kamp mod Morten Børup Skolen. Nicklas Hansen måtte sidde over i seneste kamp, da hans klub skulle spille en pokalkamp.

- Det var et svært valg at træffe, men da jeg havde på fornemmelsen at mine kammerater kunne klare Højboskolen uden mig, faldt valget på klubben, udtalte Nicklas før kampstart.

Bakkeskolen var kommet til denne kamp i fjerde runde af Ekstra Bladet Skolefodbold med sejre på 5-2 over Bavnehøj og 9-0 over Højboskolen. Morten Børup Skolen havde besejret Lundskolen 9-0 og Niels Ebbesen Skolen 1-0. Der var med andre ord lagt op til en spændende kamp.

Nicklas Hansen var med igen. Foto: Per Lysdahl
Nicklas Hansen var med igen. Foto: Per Lysdahl
 

Se kampfakta her.

Se også: TV: Fik ret i sin pessimisme

Flot bold
Det fik vi. To velspillende mandskaber, som både kunne og ville spille god og underholdende fodbold.

Der blev spillet flot på midtbanen, og kanterne blev flittigt brugt til at skabe farlige chancer foran mål. Det var hjemmeholdet, som kom bedst fra start.

Efter et par gode forsøg som mislykkedes, kom føringsmålet efter ca. 10 minutter. En velspillende Victor Frandsen slap igennem på venstrekanten, og efter et par træk sendte han en flad aflevering ind på midten, hvor Mads Frandsen let kunne gøre det til 1-0. Efter spil og chancer helt fortjent.

Mindre end to minutter senere blev det til 2-0. På et hjørnespark nåede Frederik Frandsen højest, og med et flot hovedstød udplacerede han gæsternes i øvrigt dygtige målmand Mikkel Viktor. Gæsterne havde indtil nu ikke skabt de store målchancer, idet deres bedste kort Abdiasis Ibrahim blev holdt i kort snor af forsvaret. Han lykkedes dermed ikke med det, der er hans spidskompetence, nemlig dybdeløb, normalt sat op af anfører Shad Ali.

Se også: TV: Bedste hold måtte vinde

Spændingen tilbage
Men så måtte andre tage over. Det gjorde Mikkel Fischer, som netop er udtaget til prøvetræning hos FC Midtjylland. Fra 25 meter sendte han et fremragende langskud op i målhjørnet til reducering 2-1. Spændingen var tilbage i kampen.

Spillet vekslede frem og tilbage fra den ene ende af banen til den anden, og man ventede blot på, hvem der skulle stå for den næste scoring.

Chancen kom til hjemmeholdet kort før pausefløjt på et helt korrekt dømt straffespark, som dog blev mesterligt klaret en en velspillende målmand Mikkel Viktor.

Se redningen her:

Pausestilling 2-1.

I pausen var der masser af optimisme hos gæsterne.

- Vi giver alt for mange lette chancer væk. Vi skal være opmærksomme på deres løb, som de er meget dygtige til, lød det fra trænerteamet Rasmus og Lars.

Se også: TV: Anfører: 1-0 er nok til at vinde

Afgørende kort
I anden halvleg faldt niveauet en smule, hvilket var forståeligt efter en hæsblæsende første halvleg.

Det var som om, begge hold var klar over, at den næste scoring kunne få afgørende betydning for kampens udfald. Midt i halvlegen opstod så en situation, som fik afgørende betydning for kampen.

Ibdiasis Ibrahim blev helt korrekt dømt offside, men han fortsatte sit løb og sparkede bolden væk længe efter, at dommerens fløjte havde lydt. Det kostede helt korrekt et gult kort og 10 minutters udvisning. Fra det øjeblik overtog hjemmeholdet styringen, og på en flot frispilning af fidusbamsemodtager Lucas Hansen gjorde tilbagevendte Nicklas Hansen det til 3-1. Inden Abdiasis igen kom på banen, havde indskiftede Magnus Tophøj gjort det til 4-1, og dermed var kampen definitivt lukket.

Det bedste hold vandt, men Morten Børup Skolen har stor ære af kampen og deres deltagelse i denne sæson. Det bedste resultat nogensinde for skolen.

I femte runde møder Bakkeskolen 'Kragerne' fra Kragelundskolen, og det må blive et brag af en kamp.

Vi fangede hjemmeholdets anfører August efter kampen:

1 af 2 Hjemmeholdet varmede op til høj musik. Foto: Per Lysdahl
2 af 2 Hjemmeholdet havde mange store chancer. Foto: Per Lysdahl
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen