TV: Holdt angriber i skak

Fight: Christian Andersen leverede en suveræn indsats i kredsfinalen

Ikke en centimeters plads fik Niklas Sigtenborg af Christian Andersen. Foto: Henrik Schou
Ikke en centimeters plads fik Niklas Sigtenborg af Christian Andersen. Foto: Henrik Schou

Drengenes kredsfinale i Jylland Midt mellem Gyvelhøjskolen og Stjernevejskolen var imødeset med store forventninger. Ud fra holdenes tidligere kampe var næsen sat højt i sky efter en målrig og offensivt præget kamp mellem to angrebsivrige hold med klasseangribere til at sikre sejren. Det fik vi ikke.

Se også: TV: AMOK: Se Gyvelhøj danse i omklædningsrummet

Begge forsvar var klar
I stedet blev tilskuerne vidner til to stærke forsvar, som satte sig i respekt fra starten og som havde sat sig for at markere angrebsesserne Niklas Sigtenborg fra udeholdet og Jonas Werge fra hjemmeholdet ud af spillet.

- Nej, jeg var ikke sat til direkte mand mod mand at stække Jonas Werge i denne kamp, sagde kampens spiller hos gæsterne Joachim Kvejborg efter kampen.

- Vi havde naturligvis forberedt os på, at Gyvelhøj havde ham, men ikke mere end at han skulle stoppes af den, der var nærmest. Han er en god, stærk og hurtig spiller, men jeg synes, vi havde fat i ham hele tiden.

- Vi havde egentlig forberedt os på, at udeholdet ville have to skarprettere i front, så vi var vel heldige i denne kamp med, at kun den ene (Niklas Sigtenborg red.) var med. Men ham havde vi så dobbelt opmærksomhed på.

- Jeg synes, at vi havde ham under kontrol, især fordi han begyndte at sparke langt udefra i stedet for at udfordre os, sagde fidusmodtager Christian Andersen fra hjemmeholdet.

Christian lå konstant klistret til Niklas. Foto: Henrik Schou
Christian lå konstant klistret til Niklas. Foto: Henrik Schou

Se også: Galleri: Gyvelhøjskolen - Stjernevejskolen

En ensom ulv
For finalen var det uheldigt, at udeholdet ikke havde angriberen Peter Vestergård med. Han har sammen med Niklas Sigtenborg været utrolig farlig i de tidligere kampe, og de to danner en rigtig giftig duo sammen. Det gjorde Niklas Sigtenborg til en ensom ulv i 'Stjernernes' front, og han var noget tandløs uden makkeren.

I den anden ende virkede topscorer Jonas Werge heller ikke helt på toppen. Faktisk gjorde han sig først bemærket langt inde i anden halvleg, men slet ikke svarende til forhåndsforventningerne om en superangriber, der scorer hver gang.

Vi tog derfor en snak med kredsfinalens fidusmodtagere: midterforsvarerne.

Hør, hvad de selv sagde om kampen:

Se også: TV: Efter nederlag: En uforglemmelig oplevelse

Ærlig i nederlagets stund
Det var helt sikkert en skuffet Joachim Kvejborg, der konkluderede, at han syntes, Stjernevejens hold var lige så stærkt som Gyvelhøjs.

- Men vi har i år et nyt hold, som måske mangler lidt erfaring. Vi svigtede hinanden undervejs i kampen, sagde han.

- Der blev ikke kommunikeret godt nok, og sammenspillet virkede ikke.

- De vandt, fordi deres samspil var bedre. De fandt hinanden meget bedre, end vi gjorde. De har et godt hold, men jeg synes ikke, vi var dårligere.

Han var ikke meget for at kommentere sin egen præstation og slet ikke som bedre end sædvanligt eller bedre end kammeraternes, men set udefra var han den eneste, der spillede op til normal standard på en dag, hvor alt for meget haltede hos udeholdet.

Christian Andersen leverede en stor præstation i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou
Christian Andersen leverede en stor præstation i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou

Se også: Mestrene ude efter tæt drama

Tror på mere
Over for ham sad hjemmeholdets Christian Andersen, som i kredsfinalen spillede sin bedste kamp overhovedet. Heller ikke han var klar til at fremhæve sig selv, så det gør vi så. Gyvelhøjs svagheder i de tidligere kampe, hvor holdet har lukket mange mål ind, var væk i denne kamp, ikke mindst på grund af Christians præstation.

Han var sikker i alle sine indgreb og var forudseende og præcis i sine tacklinger på gæsternes Niklas Sigtenborg.

- Jeg er da meget glad og tilfreds med sejren og også med min egen præstation, men vi var to i midterforsvaret om at lukke Sigtenborg ned. Der var hele tiden opbakning, både fra Casper Hansen og fra backs Malthe Reipurth og Marcus Bach.

Hvorfor fungerede det pludselig for jer?

- Jeg tror, det skyldes, at vi var ekstra tændte i denne kamp. Det var jo en finale, som vi meget gerne ville vinde. Og jeg kunne mærke på mig selv, at koncentrationen var skarpere.

- Var det I opnåede i dag jeres mål fra starten, eller har I overrasket jer selv?

- Ja, det har vi. Vi ville have været tilfredse med at nå fjerde runde, men det er klart, at nu vil vi have endnu mere.

Kan I det?

- Ja, det tror jeg godt, vi kan. Jeg synes, vi har et godt hold, der er blevet bedre og bedre, måske lige undtagen denne kamp, men når vi kan vinde en kredsfinale med en lidt halvdårlig præstation, så tror jeg godt, vi kan nå endnu videre.

Optimismen fejler ikke noget, men realismen er nok, at holdets kendetegn, målene, skal findes frem igen, hvis det skal blive til mere. Og Jonas Werge skal holdes varm vinteren over, for ellers bliver det ualmindelig svært til foråret.

KAMPFAKTA:

Resultat:

Gyvelhøjskolen - Stjernevejskolen, 1-0

Målscorer:

1-0: Rasmus Foged (15.)

1 af 2 Jubel efter sidste fløjt. Foto: Henrik Schou
2 af 2 Ikke en centimeters plads fik Niklas Sigtenborg af Christian Andersen. Foto: Henrik Schou
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen