TV: Kæmpestort hestegrin

Vanvittig jubel: Aldrig har et hold jublet helt så meget over en scoring

Drengene fra Skovbyskolen var fuldstændig suveræne. Foto: Keld Kristensen
Drengene fra Skovbyskolen var fuldstændig suveræne. Foto: Keld Kristensen

Blot halvandet minut resterede der af kampen, da jubelen ingen ende ville tage. Den lille friskole fra Galten, Hestehaveskolen scorede, og forløsningen var synlig både hos trænerne og spillerne. Den var hjemme. Det man havde snakket så meget om lykkedes.

Se kampfakta her.

TV: Spillede sig forbi skjoldet

Fantastisk opmuntrende
Meget har vi oplevet i Ekstra Bladet Skolefodbold, men undertegnede har aldrig før oplevet et hold være så glade for at score, som drengene fra Galten var det. For med til historien hører, at holdet var bagud 0-17, da det skete. Selv om der kun resterede halvandet minut, scorede Skovbydrengene igen til slutfacit 18-1.

- Det handler om at sætte sig realistiske mål og at nå dem, sagde træner Anders Sølvsteen om episoden.

- Vi har vundet vores egen lille sejr, for det var vores mål at få scoret, - og det gjorde vi. Herligt. Sådan kan man altså også se på et nederlag. Sådan lykkedes det at undgå, at drengene totalt mistede humøret.

- Vi vidste godt, at Skovbydrengene var stærkere, så vi kunne ikke realistisk tro på en sejr over dem. Men vi sejrede internt.

Banens mindste, Noah, går kun i 6. klasse på Hestehaven. Foto: Keld Kristensen
Banens mindste, Noah, går kun i 6. klasse på Hestehaven. Foto: Keld Kristensen

Kattens leg
Allerede efter godt to minutter sprintede Skovbys spidsangriber Jeppe Ryesberg første gang fra forsvaret og scorede. Den bedrift gentog han selv flere gange, ligesom flere andre af medspillerne gjorde det samme. Fem-syv mål blev scoret på frie løb fra midterlinjen, hvor Skovbydrengene viste deres overlegenhed i både overblik, teknik og hurtighed over hele linjen.

Se målet til 4-0 her:

Havde det ikke været for den målmandsdebuterende William Jakobsen, var Hestehaven ikke sluppet med 18 mål imod sig.

På trods af manglende erfaring lykkedes det William at afværge mange flere scoringer på chancer, hvor han reelt blev solgt af sit forsvar.

Holdet stod sammen

Godt fra start
- Vi regner ikke med at tabe i dag, og så håber jeg, at vi får yderligere et par kampe i år. Holdet er godt, men hvor godt, det er svært at sige. Det afhænger jo meget af, hvem vi trækker videre frem, sagde Lasse Sorgenfrej fra Skovbyskolen.

Han har ret. Modstanden i dag var simpelthen for ringe til at vurdere holdets reelle styrke. Men de har mange dygtige spillere, og de kender deres roller. Så mon ikke det bliver til nogle flere kampe i år.