TV: Kampen vendte på hovedet

Comeback af flere omgange: Det lykkedes til sidst udeholdet at hive sejren i land

Der blev gået til den. Foto: Jack Hansen
Der blev gået til den. Foto: Jack Hansen

Pigerne fra Gyvelhøjskolen havde høje forventninger og forhåbninger til dagens kamp, da man sidste år spillede sig nemt igennem til både anden og tredje runde i turneringen. Dog blev Næshøjskolen endestation for de ellers dygtige Gyvelhøj piger, med især holdets offensive midtbanespiller, Kaya, i strålende spillehumør.

Se kampfakta her.

Anton Søjberg scorede det første mål for Laursens Real. Foto: Kurt Nedergaard Jyllandmidt TV: Hurtige mål afgjorde sagen

Hør Gyvelhøjskolens kampråb her:


Der var mange tilskuere til kampen. Foto: Jack Hansen
Der var mange tilskuere til kampen. Foto: Jack Hansen

Bedst fra start
Det var da også Gyvelhøjskolen, som kom bedst fra start med 1-0 scoringen af Natasja Rønde efter en solo dribletur igennem Næshøjskolens forsvar efter 12 minutters spil. Der skulle ikke gå mere end 10 minutter og så slap udeholdets midtbanespiller, Ida, fri til skud fra distancen, som blev reddet af en tapper Majken Hansen i Gyvelhøj-buret, men opfølgningen fra Kaya kunne keeperen ikke gøre noget ved, og så var der udlignet.

Ét minut var der spillet, og Gyvelhøj bragte sig på 2-1 med endnu en scoring af Natasja Rønde med endnu en solo dribletur gennem hele Næshøjskolens defensiv.

Hør pausesnakken fra Næshøj her:

Keeper med overblik. Foto: Kurt Nedergaard Jyllandmidt TV: Tobias greb sejren

Halvlegen vendte rundt på tingene
Med chancer til begge hold for endnu flere scoringer var det dog igen Kaya fra Næshøjskolen, som på egen hånd udlignede til 2-2 efter 44 minutters spil. Blot tre minutter efter blev Kaya til Næshøjskolens hattrick-helt og matchvinder efter, at hun blev spillet fri i feltet af Frida fra højre side af banen og så var resultatet vendt til slutresultatet 2-3 til Næshøjskolen.

- Vi er overraskede og meget glade. Vi så os selv lidt som underdogs inden kampen og blev også lidt nervøse, da Gyvelhøjskolen pressede på de sidste 10 minutter, lød det fra kampens bedste spiller fra Næshøjskolen, Kaya.

De tre glade prisvindere. Foto: Jack Hansen
De tre glade prisvindere. Foto: Jack Hansen

Pigerne fra Gyvelhøjskolen var naturligvis meget skuffede over resultatet, da de havde regnet med videre avancement i turneringen.

Julie Paarup fra Gyvelhøjskolen var en ægte fighter og måtte efter 52 minutters spil, en tur på sidelinjen efter kampens dommer viste Julie det gule kort for riv i trøjen.

- Jeg er ikke tilfreds med, at vi taber. Vi fortjente mere efter den indsats og fight, men vi havde bare ikke heldet på vores side i dag.

Hør Julie fortælle om det gule kort her: