TV: Keeper blev helt

Fornemt: Simon Busk sejrede for Sejs

Benhård kamp om bolden. Foto: Kurt Nedergaard
Benhård kamp om bolden. Foto: Kurt Nedergaard

Sejs Skoles målmand, Simon Busk, blev dagens helt på Sejs stadion, da han reddede det sidste straffespark fra Tirsdalens skole i straffesparkskonkurrencen.

Se kampfakta her.

Kom godt fra start
Værterne fra Sejs Skole kom bedst fra start og tilkæmpede sig overtaget på midtbanen, og det førte til flere gode muligheder. Efter 12 minutters spil var Gustav Stærmose på spil, men han fik dog ikke scoret i denne omgang. Minuttet efter fik han endnu en chance efter et hjørnespark, hvor han scorede til 1-0 for hjemmeholdet.

Værterne havde fortsat et lille overtag i kampen, men gæsternes forsvar blev godt styret af Søren Pedersen, der hele tiden lå tæt på værternes angriber, Emil Ankjær.

I målet viste gæsternes keeper Daniel Brix stor sikkerhed og dirigerede fint med sine medspillere. Også Morten Hansen var stærk spillende i bagkæden og satte godt ind, når hjemmeholdet blev farlige.

Langt indkast fra Sejs Skole. Foto: Kurt Nedergaard
Langt indkast fra Sejs Skole. Foto: Kurt Nedergaard

Se også: Vandt uden profil

Kom bedre med i kampen
Tirsdalens Skole kom mere med i spillet. På midtbanen kæmpede Simon Puggaard, hvor han leverede flere gode afleveringer til Mads Damsgaard Andersen og Casper Laursen, uden det blev til de helt store chancer.

I første halvlegs sidste minut var Simon Puggaard tæt på, da han forsøgte sig udefra, men med det yderste af neglene fik Sejs Skoles målmand vippet bolden uden om stolpen.

Se også: TV: Bølgede frem og tilbage

Svært ved at komme til chancer
Tirsdalens Skole kom godt fra start, men de havde svært ved at spille sig uden om værternes bedste spiller, Kristian Meldgaard. Han var på grund af et afbud rykket tilbage som bagerste mand. Det klarede han fint, og han brød god ind og tog flere ture frem ad banen og skabte uro hos gæsterne.

Tirsdalens Skoles Mads Damsgaard Andersen var tæt på i flere omgange. Efter 25 minutters spil så det ud til, at Sejs Skole ville hive en smal sejr hjem.

Men flittige Simon Puggaard ville det anderledes. Han sendte en følt bold mod mål, som keeper Simon Busk ikke kunne nå. Han fik kun det yderste af neglene på, og bolden sejlede ind under overliggeren til 1-1. Det var ikke ufortjent, at Tirsdalens Skole fik udlignet efter en god anden halvleg, og kampen skulle derfor afgøres fra pletten.  

Tumult i feltet. Foto: Kurt Nedergaard
Tumult i feltet. Foto: Kurt Nedergaard

Se også: Fik ikke et ben til jorden

To gode keepere
Her blev det spændende at se, hvem af de to dygtige målmænd der ville trække sig sejrrigt ud af opgøret. Begge havde stået en glimrende kamp og viste stor sikkerhed. Værternes Kristian Meldgaard, Mathias Midtgaard og Simon Bay scorede for hjemmeholdet på de første tre spark, mens Simon Puggaard og Carl Jespersen sparkede bolden i nettet og brændte et spark.

Derefter brændte begge hold det fjerde spark, og der var stadig spænding, da Sejs Skole brændte det femte spark, som Daniel Brix flot fik reddet. Men keeper Simon Busk reddede gæsternes femte spark og afgjorde dermed kampen.

Se hans flotte redning her:



Profilerne
Hos gæsterne fra Tirsdalens Skole gik bamsen til Sørens Pedersen for en flot præstation i forsvaret. Også ros til Morten Hansen, der spillede godt i forsvaret og havde mange god løb på venstrekanten.

Efter kampen fangede Ekstra Bladet Skolefodbold Søren Pedersen, som havde følgende kommentar:

- Det var en fair kamp, som faldt ud til det forkerte hold. Vi pressede mest og havde flest chancer, men fik ikke scoret på dem. Men ros til alle på holdet for en god kamp, lød det fra Søren Pedersen.

Hos Sejs gik bamsen til Viktor Skafte, der sammen med Kristian Meldgaard, Gustav Stærmose og målmand Simon Busk var de toneangivende spillere hos hjemmeholdet, hvor de fleste af spillerne spiller på det lokale hold U16-hold.

Se også: TV: 'The (H)vinning Team'

Dagens mand
Ekstra Bladet Skolefodbold talte også med Simon Busk efter kampen, og han var en smule skeptisk over for holdets præstation i anden halvleg.

- Vi fik løst det på vores præmisser i første halvleg. I anden halvleg kom vi til at løbe unødvendig, sagde han og kommenterede på udligningen:

- Jeg forventede et indlæg og opdagede for sent, at bolden kom mod mål, og så hører jeg ikke til de højeste og får kun fingrene på inden bolden går i mål.

Simon Busk fortalte desuden om, hvordan han bar sig af i straffesparkskonkurrencen.

- De skyder to over, og jeg tager det sidste. Jeg prøver at komme ind i hoved på sparkeren ved at psyke dem ved at fortælle dem, at jeg ved, hvor de sparker, men det fik jeg ikke lov til af dommeren ved det sidste spark, men klarede det alligevel, fortalte han. 

Glade spillere fra Sejs Skole, der jubler efter dagens sejr. Foto: Kurt Nedergaard
Glade spillere fra Sejs Skole, der jubler efter dagens sejr. Foto: Kurt Nedergaard

KAMPFAKTA:

Resultat:
Sejs Skole - Tirsdalens Skole, 4-3

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Viktor Skafte, Sejs Skole
Søren Pedersen, Tirsdalens Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Jonas Jokumsen, Tirsdalens Skole

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere