TV: Kendte sin besøgstid

Slog til: Rønde-pigerne var på pletten da de skulle og snuppede en smal sejr

Rønde-pigerne kendte deres besøgstid. Det sikrede dem en smal sejr på 1-0. (Foto: Niels Bak Andersen)
Rønde-pigerne kendte deres besøgstid. Det sikrede dem en smal sejr på 1-0. (Foto: Niels Bak Andersen)

Kampen mellem Kattegatskolen og Rønde Privatskole havde alle muligheder for at blive en god kamp. Det var godt vejr og på en flot kunstgræsbane på Grenås fantastiske idrætsanlæg.

Se kampfakta her

Store muligheder, men godt målmandsspil
Kattegatskolen lagde flot ud med et gevaldigt pres på Rønde Privatskole og efter otte minutter fik de tilkendt et frispark lige uden for straffesparksfeltet. Her opstod der tre store muligheder for at få bolden puttet i mål, men Rønde Privatskoles målvogter fik afværget i stor stil.

Kort tid efter havde den lynhurtige Marie Kristensen en stor mulighed efter en gevaldig tur op langs sidelinjen, men det kom der heller ikke noget ud af.

Rønde kom lidt mere ind i kampen og havde i Asta Nørgaard en farlig angriber.

Se også: TV: Lige løjer

Se også: TV: Solid dyst

Udskifterne hos Rønde fulgte spændte med fra sidelinjen. (Foto: Niels Bak Andersen)
Udskifterne hos Rønde fulgte spændte med fra sidelinjen. (Foto: Niels Bak Andersen)
 

Endelig mål
Efter 28 minutter fik Kattegatskolen tilkendt et straffespark for hånd på bolden, men Marie Kristensen sparkede på overliggeren og så kom der heller ikke noget ud af det.

Lærke Sørensen fra Privatskolen, som har spillet fodbold i Skovbakken Damefodbold, var en af de bærende kræfter på holdet. Hun har dog nu droslet lidt ned på fodbolden for at hellige sig skolen.

Det var dog hende, der efter 35 minutter bragte Privatskolen foran 1-0. Nok lidt ufortjent, da Kattegatskolen havde det meste spil og skud på overliggeren, men dog en stilling som holdt kampen ud.

Cecilie Bech strøede om sig med gode afleveringer i det meste af kampen, men uden held og så havde de en godt kæmpende Laura Bech i forsvaret.

Desværre viste Kattegatskolen ikke særlig stor fairplay efter kampen og havde meget svært ved at acceptere nederlaget. Det kom særligt til udtryk ved at flere af spillerne forlod banen straks efter kampen uden at deltage i den sædvanlige uddeling af sodavand og fidusbamser. Det til trods for at kampen var spillet på en flot og fair måde.

Se også: TV: Dramatik: Udrykning og straffespark

De tilbageværende hyggede sig med sodavand og prisoverrækkelse. (Foto: Niels Bak Andersen)
De tilbageværende hyggede sig med sodavand og prisoverrækkelse. (Foto: Niels Bak Andersen)
 

Rønde Privatskole skal i næste runde møde Marienhoffskolen.

1 af 3 Mange tilskuere på lægterne. (Foto: Niels Bak Andersen)
2 af 3 Isabella Kristensen med sin fidusbamse. (Foto: Niels Bak Andersen)
3 af 3 Rønde-pigerne kendte deres besøgstid. Det sikrede dem en smal sejr på 1-0. (Foto: Niels Bak Andersen)