TV: Klasseforskel

Ikke megen tvivl: Udeholdet tog teten fra start til slut

Katrinebjerg-pigerne kæmpede, men forgæves. (Foto: Niels Bak Andersen)
Katrinebjerg-pigerne kæmpede, men forgæves. (Foto: Niels Bak Andersen)

Kampen imellem Katrinebjergskolen og Kragelundskolen var godt nok en kamp i anden runde, men det var begge holds første kamp.

Det var pigerne lidt skuffede over, for de ville jo gerne have nogle kampe i benene.

Kragelundskolen mødte op med et frygtindgydende hold og var også på forhånd udråbt som storfavorit.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Første halvleg afgjorde slaget

Favoritværdigheden tyngede ikke
Det holdt også stik, for efter 57 sekunder smækkede de bolden i kassen til 0-1 ved Frederikke Pingel.

Hende havde de lagt helt op på toppen, og det skulle vise sig at være en god ide, da hun i kampen lavede tre mål. Frederikke er i øvrigt datter af den tidligere topspiller Frank Pingel.

Det var ikke den eneste, der havde kendte rødder fra fodboldmiljøet. Thea Bruuen, som var fra Kragelund-holdet, er datter af den kendte TV-fodboldekspert Morten Bruuen. Han kunne ikke se kampen, da han var i udlandet for at kommentere en kamp.

Desuden havde Kragelundskolen også en Emilie Rohde med, som spillede en flot kamp.

På med skinnerne
Emilie blev i øvrigt sendt ud for at få benskinner på .

— Det glemmer man i farten, når man normalt ikke bruger dem til træning, var hendes forklaring på forglemmelsen.

Emilie Rohde måtte lige ud og have benskinner på. (Foto: Niels Bak Andersen)
Emilie Rohde måtte lige ud og have benskinner på. (Foto: Niels Bak Andersen)
 

Det blev det lidt en ensidig forestilling, men Katrinebjergskolen havde i Nicoline Sørensen en lille vaks spiller, som kæmpede og gjorde, hvad hun kunne, men forgæves. Katrinebjergsskolen havde vel i kampen kun et eneste skud på mål.

Der var så næsten ikke andet at tale om i pausen, end hvordan begrænsede man nederlaget mest muligt mod de noget fysiske stærkere modstandere, hvoraf mange af dem spiller sammen dagligt i Lyseng.

Kampen endte med en 8-0 sejr til Kragelundskolen.